Kendte27. oktober 2024

Snyd og sundhedsskadelige stoffer: Her er alle "Den store bagedyst"-skandalerne gennem tiden

"Den store bagedyst" har flere gange gjort sig uheldigt bemærket. SE og HØR giver her et overblik over alle skandalerne
"Den store bagedyst" har nogle virkelig dedikerede seere. 
"Den store bagedyst" har nogle virkelig dedikerede seere.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Helt i kage: Husker du disse dramatiske øjeblikke i "Den store bagedyst"

”Den store bagedyst” har serveret kage til aftenkaffen siden 2012, og programmet er fortsat rasende populært.

Ikke mange programmer kan trække en million seere hen foran fjernsynsskærmen, men Danmarks hårdeste kagekonkurrence kan.

Seerne er engagerede, og er der den mindste slinger i valsen, farer danskerne op af den bløde sofa og slår i kakkelbordet.

DR har således flere gange fået seerne på nakken.

I 2016 var både seere og daværende bagedystdommer Mette Blomsterberg forargede over deltagerne.

https://imgix.seoghoer.dk/luna_i_den_store_bagedyst.jpg
Luna brugte medbragte chokoladeæg til at pynte sin kage, og det er seerne og dommerne ikke tilfredse med.
 Foto: Carsten Mol/DR1

For Luna Richardt havde benyttet sig af tv-kokkens trick og snydt lidt hjemmefra. Hun pyntede således sin kage med færdigkøbte chokoladeæg, mens nogle af hendes konkurrenter havde været i supermarkedet efter marcipan og fondant.

- Der var godt meget snyd i går. Købt marcipan, købt fondant og et hjemmelavet æg medbragt hjemmefra. Måske skal reglerne lige læses op for deltagerne en gang til, lyder kritikken blandt andet fra en seer.

Mette Blomsterberg gav da også med krabasken i bedste sendetid.

- Mor er skuffet. Det er ”Den store bagedyst”. Det er et bagetelt. Det er hjemmelavede ting, der skal laves. De skal ikke komme med købt marcipan. Lav det dog selv.

Homofobisk og sexistisk

Blomsterberg og hendes meddommer Jan Friis-Mikkelsen blev selv ramt af seernes vrede, da de i samme sæson sendte Gunnar Reinhardt hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-23/122434191_preview.jpg
"Den store bagedyst"-dommerne Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen fik ørerne i maskinen, da de traf en "gammeldags" og meget upopulær beslutning.
 Foto: DR

Temaet hed ”mandehørm”, men dommerne dømte Gunnars bagværk ude, da de ikke forbandt hans flettede brød eller lyserøde polterabendkage med mandehørm.

- Man kan jo godt undre sig over, at Gunnar han skal væk herfra, når han faktisk har vundet den hemmelige udfordring, sagde Mette Blomsterberg i programmet.

- Men han havde altså et brød, som skulle være maskulint, det kunne vi simpelthen ikke finde, supplerede Jan Friis-Mikkelsen.

- Så når vi til polterabendkagen for mænd, men han får simpelthen misforstået opgaven og skudt ved siden af, lød kritikken også fra Mette Blomsterberg, inden dommerne sendte Gunnar hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-23/135954568_1.jpg
Der var ikke mandehørm nok over Gunnars kage.
 Foto: DR/Carsten Mol

Siden strømmede det ind med vrede kommentarer på DR1s Facebook-side fra seere, som kaldte det både ”homofobisk” og ”sexistisk”, at dommerne valgte at sende Gunnar hjem, fordi han ”åbenbart ikke var en rigtig mand”.

DR undskyldte efterfølgende.

Anklaget for plagiat

Det kan være enormt svært selv at finde på de originale idéer, og når det kniber med kreativiteten, er internettet ofte stedet at søge inspiration.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/4cad3d32f1f5489e848c8ff0a8440db2.jpg

Lige netop internettet havde Mette Mikkelsen benyttet sig af i sæson 3, da hun lavede en superheltekage i mesterværksrunden. Jan Friis-Mikkelsen var tydeligt imponeret.

- Selve ideen. Hvor fa'en kom den fra? Det er genialt, udbrød dommeren.

Mindre imponeret var en vaks seer, som efter en kort googlesøgning stødte på et billede af en nærmest identisk kage.

- "Hvor fa'en kom idéen fra", blev Mette spurgt om superheltekagen i Den Store Bagedyst. Mon ikke hun havde googlet den? Akavet, skrev Jonas Juhler Hansen på sin Facebook, hvor han også lagde dette billede op.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5731dba8d67f4008ab059e0a97f4eeaf.jpg

Mette afviste kritikken over for SE og HØR.

- Hele det håndværksmæssige i kagen har jeg jo stået for. Det er jo ikke sådan, at jeg har været ude og købe kagen. Jeg har været på nettet og finde inspiration og så har jeg givet den min helt egen touch. Jeg valgte jo for eksempel at have batmobilen kørende, og så lånte jeg også en røgmaskine, så der var røg over min superhelte-kage, sagde Mette.

- I mine øjne, og sådan tror jeg også danskerne har det, er det en helt ny kage. For mig er den unik.

Fødevarestyrelsen advarer

Det er ikke kun seerne, der har været efter DR -også Fødevarestyrelsen har været på nakken af det populære program. For selv om det ikke skorter på kreativitet, når der skal kreeres kage i nye former og farver, blev det i 2022 lige kreativt nok.

Michelle Olsen brillerede fra første afsnit, hvor hun har lagt sig i toppen sammen med Klaus Andersen, som rendte med det første mesterbagerforklæde. 
Michelle Olsen brillerede fra første afsnit, hvor hun har lagt sig i toppen sammen med Klaus Andersen, som rendte med det første mesterbagerforklæde.
 Foto: DR/Carsten Mol

For da Klaus Andersen og Michelle Olsen ikke kunne finde det fornødne forme i bageforretningerne, slog kagekreatørerne et smut forbi byggemarkedet for at proviantere kabelskinner og tagrender.

- Efter en tur i opvaskeren fungerer de fint, lød det fra Klaus.

Klaus Andersen
Klaus Andersen, 41, med sit imponerende kransekagetårn. Ifølge Klaus hører kransekage nytårsaften til.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Fødevarestyrelsen var dog langt fra enige i den udtalelse og advarede mod at lade sig inspirere derhjemme.

Produkter købt i et byggemarked er sjældent egnet til madlavning, da de kemiske stoffer risikerer at trænge ind i maden.

- Så slip fantasien løs i køkkenet! Men lad tagrender være tagrender, lød rådet.

Fra Bauhaus til bageteltet

Sidste år var den gal igen.

Gode råd var dyre, da Terese Sau sidste år kunne konstatere, at hendes glaze var for tyk til at komme ud af en fødevaregodkendt airbrush.

Så hun tog ligesom Klaus og Michelle i byggemarkedet for at finde en sprøjtepistol, som kunne klare arbejdet og Fødevarestyrelsen måtte igen på banen for at fraråde seerne at gøre bagedysten kunsten efter.

Klog af sine forgængeres skade havde hun rådført sig med produktionen, inden hun hældte glaze på sit powertool og satte det i stikkontakten.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-30/dr-0755265-1.jpg
Bosch sprøjtepistolen hører ikke til i køkkenet. Den fik dog alligevel lov at komme med i bagedystteltet.
 Foto: DR/Carsten Mol

Produktionen gav grønt lys.

- I tilfældet med sprøjtepistolen i finaleprogrammet så vi ikke oplagte alternativer til at opnå samme resultat. Her vurderede vi, at deltageren skulle have lov til at lave kagen, som den var planlagt hjemmefra, forklarede redaktionschef Eva Kvist over for SE og HØR og tilføjede:

- Blandt andet ud fra en vurdering af, at det nok ikke er sandsynligt, at mange af vores seere kaster sig ud i selv at sprayglaze kager med sprøjtepistoler.

Til gengæld gav de ingen advarsel mod at gøre det samme hjemme i køkkenet, da programmet rullede over skærmen.

- Vi vurderer simpelthen ikke, at det er sandsynligt, at seerne selv kaster sig ud i det.

Indrømmede snyd

Uge efter uge imponerede Tobias Hamann i 2014 med både nytænkning og håndelag og rendte da også med det eftertragtede bagedysttrofæ.

Otte år senere indrømmede han dog, at det ikke var ham selv, som havde bagt den kage, han havde med til audition.

Influenceren befandt sig i Indien, da DR inviterede ham til audition på "Den store bagedyst". Han ville først returnere til Danmark natten før auditiondagen og ville under ingen omstændigheder kunne nå at bage en kage.

Tobias Hamann og Katrine Nør
Det var Tobias' daværende kæreste Katrine Nør, der blev lokket i køkkenet for at bage den indiskinspirerede kage.
 Foto: Aller Media

Opskriften fandt han dog selv på, mens han var i Indien.

- Jeg sendte den (opskriften, red.) til min daværende kæreste og spurgte, om hun ville bage den kage, som jeg skulle have med til casting på ”Den store bagedyst”, forklarede han forrige år i podcasten "Jagten på en ven".

Tobias returnerede til Danmark om natten, og da han stod op om morgenen, stod kagen klar.

- Så jeg havde ikke selv bagt den kage, jeg havde med til den første casting, indrømmede han.

DR anser det ikke for snyd, udtalte de til SE og HØR.

Sponsoreret indhold