Kendte25. februar 2020

Sød video: Robbie Williams viser nyfødt søn frem

Den britiske sangtrold og hans hustru overraskede, da de tidligere på måneden annoncerede, at de i al hemmelighed havde fået deres fjerde barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-25_kl._10.43.03.png
 Foto: MEGA

Robbie Williams og hustruen Ayda Field viser nu livstegn fra babyboblen.

Parret overraskede, da de på valentinsdag annoncerede, at de var blevet et familiemedlem rigere: Via en surrogatmor havde parret fået deres fjerde barn, en søn ved navn Beau Benedict Enthoven Williams.

Og nu viser den stolte far så sønnike frem. Hustruen Ayda Field har nemlig delt en sød video, hvor Robbie Williams vugger sønnen i sin favn og ser meget forelsket ud på sin nyfødte søn.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Et smukt øjeblik, skriver moderen til nu fire, der laver et ordspil på sønnens navn Beau, der passer ind i ordet beautiful.

Parret, der har været sammen siden 2006, er forældre til Theodora på syv, Charlton på fem, Coco på halvandet og nu også lille Beau.

Det var på valentinsdag, at 40-årige Ayda annoncerede familieforøgelsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Find forskellen... På denne Valentinsdag, vil vi gerne fejre kærligheden på den allerbedste måde... Beau Benedict Enthoven Williams, skrev Ayda til et billede af fire sæt børnefødder.

Samtidig fortalte hun, hvordan den lille ny var kommet til verden.

- Ligesom med Coco, er han biologisk vores, men båret af den samme fantastisk surrogat.

Samtidig slog hun fast, at parret efter fire børn nu var færdige med at udvide familien.

- Vi er så heldige at have vores sunde og raske søn sikkert i vores arme, og vi er officielt komplet som familie, skrev Ayda til sit billede.

Sponsoreret indhold