Sønnen bekræfter: John Amos er død
LÆS OGSÅ: Lille Sammy måtte aflives: Var blevet tævet af ukendte gerningsmænd
Skuespilleren John Amos er død i en alder af 84 år.
Det skriver Amos’ søn, Kelly Christopher Amos, i en offentlig udtalelse.
- Det er med dyb vemod, at jeg kan dele med jer, at min far er gået bort.
- Han var en mand med det mest omsorgsfulde hjerte og et hjerte af guld, og han var elsket verden over. Mange fans anser ham som deres tv-far. Han levede et godt liv.
Den Emmy-nominerede skuespiller døde af naturlige årsager den 21. august.
Før John Amos blev skuespiller, gjorde han sig som professionel amerikansk fodboldspiller.
Han underskrev en kontrakt med Denver Broncos i 1964, men blev fristillet blot to dage inde i training camp, da han fik en skade i baglåret.
Et par år senere underskrev han en kontrakt med Kansas City Chiefs, men også her nåede han aldrig at få en kamp for NFL-holdet.
I stedet fandt han lykken som skuespiller, og John Amos vil særligt blive husket for rollen i serien ”Good Times”, hvor han spillede James Evans Sr.
Senere fik han også en stor rolle i Eddie Murphy-hittet ”Coming to America”, hvor John Amos spillede Cleo McDowell, som var faren til Lisa McDowell, som Eddie Murphy blev forelsket i.
På cv'et var også film og serier som "Die Hard 2", Dr. Dolittle 3" og "The Fresh Prince of Bel-Air".