Sønnen bekræfter: Peter Navy Tuiasosopo er død
![Peter Navy Tuiasosopo er død i en alder af 61 år. Det bekræfter skuespillerens søn på Facebook.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-11/peternavy.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Fik grim overraskelse: Fandt kæresten sammen med en anden kvinde
I en alder af 61 år er Peter Navy Tuiasosopo gået bort.
Det skriver skuespillerens søn Manoah på Facebook.
- Med et tungt hjerte, vil min familie og jeg gerne takke alle for deres tanker og bønner. Vores far, Peter Navy Tuiasosopo, gik bort denne morgen klokken 03.16.
- Min far levede et fantastisk liv, og der er ingen chance for, at hans indflydelse stopper her. Vi vil fortsætte med at have ham med i vores ånd, og selvom vi er kede af det, er han nu uden tvivl i himlen med hans brødre, søstre, forældre, datter og Jesus, og ikke længere i smerte.
Over for TMZ fortæller Manoah, at faren døde grundet hjerteproblemer.
Inden Peter Navy Tuiasosopo tog hul på karrieren som skuespiller, gjorde han sig i sportsverden.
Faktisk var han så god til amerikansk fodbold, at han i 1987 skrev under med NFL-holdet St. Louis Cardinals efter 1987-draften.
Han blev dog hurtigt droppet der, og endte i stedet med at spille en enkelt sæson for Los Angeles Rams.
Efter den meget korte karriere i NFL, landede han debutjobbet som skuespiller i filmen ”Necessary Roughness”, hvor han spillede Laikai ”The Slender” Manumana.
Sidenhen har han medvirket i et hav af film og tv-serier, hvor de mest kendte nok må være ”Street Fighter”, ”Batman & Robin”, ”Charlie’s Angels”, ”The Fast and the Furious”, ”NCIS” og Disney-serien ”Kickin’ It.