Kendte28. september 2024

Søren Frank anklaget for dyremishandling: Nu forsvarer han sig selv

Søren Frank, Berlingskes madanmelder, reagerer nu også på de anklager om dyremishandling, som han på det seneste har været udsat for
Søren Frank har været på en kulinarisk rejse til Færøerne, og det har nu affødt en del kritik.
Søren Frank har været på en kulinarisk rejse til Færøerne, og det har nu affødt en del kritik.
 Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Langer ud efter Pilou Asbæk: - Det er helt ved siden af

Berlingskes madanmelder Søren Frank har den seneste uge - sammen med skuespilleren Pilou Asbæk - været underlagt kras kritik flere steder fra.

Det skyldes en særlig madanmeldelse, som Søren Frank lavede midt i september, hvor han beskrev en kulnarisk oplevelse på Færøerne, hvor han og Pilou Asbæk blandt andet mæskede sig i jomfruhummer, som fik kogt halen levende, samt en blæksprutte, der blev stegt levende.

Oplevelsen er desuden endt ud i, at både Pilous Asbæk og Søren Frank er blevet politianmeldt for dyremishandling.

SE og HØR forsøgte fredag at få Søren Frank til at forholde sig til sagen, men her lød det gentagende gange, at han "ingen kommentarer havde". Lørdag har Søren Frank dog skiftet mening. Nu er han klar til at sætte ord på sagen, hvilket sker overfor Berlingske:

Og her gør Søren Frank det klart, at han naturligvis har fået "en lærestreg". Men han er samtidig "forundret" over kritikken, fortæller han:

- Ja, det er jeg egentlig. Fordi det, man gør, det er at skyde budbringeren. Altså, det er jo ikke mig, der har opfundet den metode. Det er ikke mig, der har taget initiativ til det. Jeg beskriver bare, hvad der sker.

Vidste det ikke

Søren Frank fortæller desuden til Berlingske, at han aftenen gik "meget stærkt" og alle deltagerne blev "presset til grænserne", ligesom han også bemærker, at han "ikke vidste" om hummeren var levende eller død.

Det er på trods af, at han altså skriver tydeligt i madanmeldelsen, at hummerens bagkrop skal "koges levende", så man kan få den mest "friske smag".

Søren Frank fortæller desuden, at selvom hummeren "smagte godt", så ville det "ikke give mening" for ham, at fortære en hummer på samme måde en anden gang.

Det gør nemlig ikke forskel, om dyret er død eller levende, når man spiser det, fortæller han.

Pilou Asbæk har også tidligere været ude og svare på kritikken, som også har ramt ham efter middagen. Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold