Søren Rasted om Lene Nystrøm: Kvinden i mit liv
De gik fra hinanden i 2017 og meldte ud, at de efter 16 års ægteskab skulle skilles – men Lene Nystrøm, 46, og Søren Rasted, 51, har i dag stadig et nært forhold til hinanden.
Det fortæller hitmageren, da Le Gammeltoft i podcasten "Bucket List" på Heartbeats spørger ham, om han vil giftes igen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Min ekskone og jeg har det rigtig godt sammen. På en eller anden måde vil hun altid være kvinden i mit liv, siger Rasted til Heartbeats.
Efter skilsmissen har Nystrøm fundet kærligheden i den 16 år yngre Jeppe Kristoffer Lenz. (Foto: Kaspar Wenstrup)
– Det tror jeg ikke. Min ekskone og jeg har det rigtig godt sammen. På en eller anden måde vil hun altid være kvinden i mit liv – har jeg i hvert fald indtryk af. Ikke at jeg ikke sagtens kan elske en anden. Men jeg har ikke det behov for at skynde mig ud at finde en, siger Søren Rasted i podcasten.
Sammen til konfirmation
At de to Aqua-stjerner har bevaret et nært forhold efter skilsmissen, var også tydeligt, da de i juni fejrede deres 15-årige datter, Indias, konfirmation.
– The Nystrøm Rasteds for India, skrev Lene til et billede på Instagram, der viste eksparret holde tale sammen for datteren.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Lene Nystrøm og Søren Rasted har sammen børnene Billy, 14, og India, 15. Her med deres mor i 2015. (Foto: Dan Mariegaard)
Ud over India har Nystrøm og Rasted også sønnen Billy på 14 år.
Rasted fortæller også, at han efter skilsmissen har skåret meget ned på sit arbejde.
– Jeg har altid arbejdet sygt meget, og det var rart at stoppe op et sted og tænke noget mere. Og få noget glæde tilbage over nogle andre ting, som jeg ikke har haft før. Det var rigtig godt for mig. Der var en af de ting, som jeg ikke rigtig vidste, at jeg manglede – nemlig lige at tage det roligt. Ikke have gang i 1.000 ting rent arbejdsmæssig, siger han i podcasten.
Lene Nystrøm og Søren Rasted tjener kassen sammen