Kendte22. februar 2020

Søren Spanning begravet

Familie, venner og kollegaer sagde lørdag et sidste farvel til skuespilleren Søren Spanning

Med kirken fuld af familie, venner og kollegaer, blev der her til eftermiddag sagt et sidste farvel til skuespilleren Søren Spanning.

Kort før klokken 13 var Frederiksberg Kirke fyldt til renden. Alle ville sende skuespilleren ud på hans sidste rejse.

En time senere havde præsten sagt de sidste ord, og Søren Spannings kiste blev båret ud til rustvognen.

Og nærmest i det øjeblik, at dørene til kirken gik op, og Søren Spannings kiste blev båret ud til rustvognen, stoppede regnen, og frem fra skyerne kom solen.

Kisten blev blandt andet båret af hans tre børn, Rosalinde, Line og Jasper.

Også hustruen Karen-Lise Mynster var med til at bære den smukt dekorerede kiste.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/_mho3952.jpg
 Foto: Martin Høien

Det var en familie knuget af sorg, der bar Søren Spannings kiste ud af Frederiksberg Kirke. (Foto: Martin Høien)

Specielt Rosalinde Mynster havde svært ved at holde tårerne tilbage, da kisten skulle bæres fra kirken og til rustvognen.

Med en hånd for munden og et par mørke solbriller på, var det tydeligt at se, at hun var knuget af sorg.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/_mho2501.jpg
 Foto: Martin Høien

29-årige Rosalinde Mynster for et stort kram efter begravelsen. (Foto: Martin Høien)

https://imgix.seoghoer.dk/_mho2385.jpg
 Foto: Martin Høien

Karen-Lise Mynster betragter Søren Spannings kiste, da den er blevet båret ind i rustvognen. (Foto: Martin Høien)

Venner og kollegaer fra Søren Spannings lange og flotte skuespilkarriere var også mødt op i Frederiksberg Kirke for at sige et sidste farvel.

En af dem var Lise Baastrup, der har spillet teater sammen med Søren Spanning.

- Søren var en utroligt gavmild kollega. Han tog ligesom en ind og sagde, at man altid kunne komme til ham, fortalte Lise, da begravelsen var slut.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/_mho3800.jpg
 Foto: Martin Høien

Lise Baastrup ved ankomsten til kirken. (Foto: Martin Høien)

- Da jeg var nyuddannet spillede jeg sammen med ham på Husets Teater, hvor han til premieren gav mig sit yndlings Bob Dylan-album. Så sagde han: "Nu har du denne her, så behøver du ikke mere i livet", fortalte Lise Baastrup yderligere.

At Bob Dylan stod Søren Spannings hjerte nær, kunne også høres ved begravelsen, hvor der blev spillet noget Dylans musik i kirken.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_3.jpg
 (Foto: Rigmor Mydtskov)

Søren Spanning blev 68 år gammel. (Foto: Rigmor Mydtskov)

Søren Spanning gik bort den 12. februar. Han blev 68 år.

Søren Spanning efterlader sig sin kone, skuespilleren Karen-Lise Mynster, sønnen Jasper og datteren den 29-årige datter Rosalinde Mynster, de fleste sikkert kender fra "Badehotellet", og datteren Line.

Spanning har været som forsvundet for offentligheden, efter han for seks år siden blev ramt af en blodprop og efterfølgende måtte sidde i kørestol med lammelser i venstre side.

Først tre år efter blodproppen ramte, viste Spanning sig igen - da han modtog Osvald Helmuths jubilæumslegat.

Sponsoreret indhold