Kendte22. februar 2020

Søren Spanning død: Et langt farvel

Julekalenderstjernen fik ikke lov at tage afsked med sit publikum.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/spanning.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Det endelige tæppefald skete for Søren Spanning i onsdags, hvor familien måtte indse, at den 68-årige far til tre havde trukket sit sidste åndedrag.

Samtidig mistede Danmark en af landets mest flittige skuespillere, der både udfoldede sig på teater, film og tv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_3.jpg
 (Foto: Rigmor Mydtskov)

I sin tid på Det Kgl. Teater i 80'erne fik Spanning nogle af de helt store roller – bl.a. som Hamlet. (Foto: Rigmor Mydtskov)

Alene listen over julekalendere, som Spanning har store roller i, er lang, og indeholder blandt andet "Krummernes Jul", "Alletiders Jul", "Brødrene Mortensens jul" og "Jul i Valhal".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_6.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Den lange, flotte karriere kastede også en orden af sig som ridder af Dannebrog, ligesom han og fruen kastede glans over et hofbal hos dronning Margrethe. (Foto: Niels S. Andersen)

Men på tragisk vis sluttede karrieren brat – uden at nogen umiddelbart vidste hvorfor.

Næsten tre år efter, at Spanning forsvandt fra offentligheden, dukkede han op til et arrangement, hvor han skulle modtage Osvald Helmuths jubilæumslegat.

I kørestol.

Blev vred

Skuespilleren var to et halvt år forinden blevet ramt af en hjerneblødning og måtte indse, at hans liv var ændret fra den ene dag til den anden.

– Det er ikke så godt. Jeg er lam i venstre side. Og jeg er vred over det endnu, sagde Søren Spanning til Ekstra Bladet, som var til stede den dag i 2016, som blev hans sidste i rampelyset.

Selv om den nye tilværelse som plejekrævende, allerede mens han var i starten af 60'erne, ramte den stolte skuespiller hårdt, kunne han fra kørestolen opleve sine tre voksne børn klare sig godt – ikke mindst datteren Rosalinde Mynster, som samtidig med faderens tragedie slog igennem som hele landets darling Fie i TV 2-serien "Badehotellet".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_1_0.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Spanning efterlader sig tre børn, der alle har ladet sig inspirere af faderens branche. Jasper Spanning er filmfotograf, Line Spanning er produktionsleder og Rosalinde Mynster, 29, er skuespiller med "Badehotellet" og "Kongekabale" på cv'et. (Foto: Krestine Havemann)

Dermed var faklen fra Spanning og Rosalindes mor, "Matador"-stjernen Karen-Lise Mynster, givet videre til næste generation.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_2_0.jpg
 (Foto: Ulla Aue)

I 33 år nåede Søren at være gift med Karen-Lise Mynster, 67, som for tiden er aktuel i DR-dramaet "Når støvet har lagt sig". (Foto: Ulla Aue)

Men lyset var slukket for Søren Spannings egen karriere, længe før det var planlagt, og efterlod ham som tilskuer til resten af familiens arbejde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I 2017 tog skuespilleren i Kongens Have sammen med Karen-Lise Mynster for at høre parrets datter Rosalinde synge til arrangementet "En romantisk aften". (Foto: Mikael Rieck)

ET STORT MENNESKE

Hjerneblødningen var faktisk ikke Søren Spannings første kamp med alvorlig sygdom.

I 2002 blev han ramt af leukæmi, men klarede kampen mod kræften takket være en stamcelledonor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_5.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Efter Rosalindes optræden hyggede den lille, tætte familie sig sammen i sommersolen.
Det var en af de ganske få gange, offentligheden så Søren Spanning, efter han blev ramt af en hjerneblødning i 2014, som gjorde ham lam i venstre side og sendte ham i kørestol. (Foto: Mikael Rieck)

Allerede før den ufrivillige tilbagetrækning i 2014 var Søren Spanning en meget tilbagetrukket person, som ikke gav mange interview om sig selv.

– Han var en fantastisk skuespiller og et stort menneske. Et ordentligt og et godt menneske, fortæller hans ven og kollega Lars Mikkelsen til DR.

Sponsoreret indhold