Kendte19. januar 2023

Sofie Linde advarer: Misbrugt i vanvittig slankereklame

Den populære "X Factor"-vært har ganske ufrivilligt lagt ansigt til en noget tvivlsom slankereklame
Sofie Linde står snart klar på scenen, når "X Factor"-liveshows går i gang i bedste sendetid på TV 2.
 Video: Aller TV

33-årige Sofie Linde forstår at sælge varen, og det har brands som Matas, Femilet og McDonald's allerede opdaget.

Gigantvirksomhederne har alle hyret tv-darlingen ind til at reklamere for dem, og andre – mere tvivlsomme firmaer – forsøger også at få del af den lukrative Linde-effekt.

Mellem glade stories fra varme Thailand advarer Sofie Linde sine over 673.000 følgere om, at hun er blevet misbrugt i en reklame. 
Mellem glade stories fra varme Thailand advarer Sofie Linde sine over 673.000 følgere om, at hun er blevet misbrugt i en reklame.
 Foto: Kaspar Wenstrup

På sin Instagram story advarede "X Factor"-frontkvinden onsdag sine følgere om, at hendes navn og ansigt er blevet misbrugt i en tvivlsom slankereklame, der figurerer på Facebook.

– "Min vægt faldt fra 66 til 55, jeg drikker på tom mave …" Sofie Linde siger, at du kan tabe 11 kg på 45 dage, står der i annoncen, der også bruger et foto af tv-værten.

Moren til to advarer sine følgere med ordene:

– Der kører nogle reklamer på Facebook med mig og noget vægttab. Det er falsk reklame og har så absolut intet med mig at gøre – og/eller nogen gang på jord. Anmeld gerne, hvis du støder på den.

Sofie Linde er bestemt ikke den eneste, der er blevet misbrugt i tvivlsomme reklamer: Også Sarah Grünewald, Mascha Vang og Cecilie Frøkjær har været ude for det.

Sponsoreret indhold