Kendte24. september 2021

Sofie Linde afslører lønstigning

Der står nogle andre og højere tal på Lindes lønseddel i denne sæson, end der har gjort før
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Af en eller anden grund hænger ”X Factor” sammen med løndebat.

Højst sandsynligt fordi den elskelige tv-værtinde Sofie Linde nævnte netop gabet mellem hende og dommerveteran Thomas Blachmans hyre, da hun spolerede stemningen ved Zulu Comedy Galla sidste år.

Her rettede hun kritik mod sine arbejdsgivere på TV 2, mens hun beskrev en løn- og ansættelsessamtale, hvor det stod klart, at der var væsentlig forskel på hendes og 58-årige Blachmans lønninger.

- Jeg bad om halvdelen af det, som Blachman får, og fik det ikke. Bare rolig! Altså, jeg bad ikke om en husbåd, jeg bad om en jolle og fik det ikke, lød det fra Sofie Linde, der fra Zulu-scenen i sin tid satte fokus på både køn og løn.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/_61t7312.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Nu er Sofie Linde tilbage fra barsel. Hun glæder sig til at vende tilbage til kollegaerne i "X Factor", og indrømmer, at det var lidt underligt at se med hjemmefra, da hun sidste sæson blev afløst af Lise Rønne. (Foto: Dan Mariegaard)

Da SE og HØR fredag møder den 32-årige vært til ”X Factor”-pressemødet i København, afslører hun, at hendes løn er steget.

- Ja, jeg har fået en lønstigning.

Er du tilfreds med den?

- Det behøver vi overhovedet ikke at snakke om. For jeg er her jo. Og det er fordi, jeg elsker at lave ”X Factor”.

Også fra dommeren Blachman lød det, at cifrene på TV 2-checken da har ændret sig, siden hans startede på programmet i 2008 – dengang var det desuden Danmarks Radio, der stod for showet.

– Jeg gør det ikke for pengene, siger Thomas Blachman, der snart tager hul på sin 14. sæson af ”X Factor”.

– Jeg er steget meget lidt. Jeg får lidt mere nu, end da vi startede, svarer han.

Linde har været ærlig og konfronterende omkring tiden efter talen, hvor hun fik stor opmærksomhed for sin anekdote om en vis tv-kanon, samt den manglende opbakning fra koncernen TV 2, da hun stod midt i orkanen.

Det sidste fik hun sagt direkte til sine tv-bosser sidste måned, da hun på tv-festivalen anklagede dem for at have svigtet hende, da hun eksempelvis blev begravet i hadbeskeder og blev spyttet på på gaden.

Se hele interviewet med ”X Factor”-værten i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold