Kendte4. marts 2023

Sofie Linde blev beskyldt for at lyve i sin #MeToo-tale: – Det ville være mærkeligt at gøre

I det nyeste afsnit af Sofie Linde og Frida Brygmanns podcast “Voxen” taler de om beskyldningerne efter Sofie Lindes #MeToo-tale. SE og HØR fangede hende efter “X Factor” for at få en kommentar
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sofie Linde meldte sig hurtigt ud af rygtebørsen, efter hun havde holdt sin #MeToo-tale.
 Video: Lars H. Laursen

Sofie Linde skabte røre i andedammen, da hun i 2020 til Zulu Comedy galla belyste sexisme i mediebranchen.

Det er en tale, som de fleste stadig husker den dag i dag, og det nyeste afsnit af podcasten “Voxen”, som “X Factor”-værten har sammen med Frida Brygmann, taler de endnu en gang om den tale, som Sofie Linde holdt, og som Brygmann var med til at skrive.

Meldte sig ud

Her snakker de to om, at flere har betvivlet, hvorvidt Sofie historie er sand. Noget de dog begge flere gange nævner, at den er.

SE og HØR fangede Sofie Linde efter gårsdagens “X Factor” for at høre mere om det.

– Rimelig hurtigt i den her proces valgte jeg at melde mig ud af rygtebørsen, for den er for hård at gå og lytte til. Det er en kendsgerning for os, der har været en del af den her debat, og på den ene eller anden måde har fortalt vores historie, er blevet betvivlet vores troværdighed, fortæller Sofie Linde og fortsætter:

– Og det vi taler om, og det vi talte om i podcasten, er, det noget af det sværeste at modbevise. De kan sætte et klistermærke på dig og sige, du lyver, og så kan du sige “nej jeg gør ikke”, “Så bevis det”, men hvordan skal jeg bevise det?

Sofie Linde bliver stadig to år efter talen betvivlet i sin sandhed.
Sofie Linde bliver stadig to år efter talen betvivlet i sin sandhed.
 Foto: Dan Mariegaard

I forlængelse af samtalen, snakker de også om, hvad der ville ske, hvis det var løgn. “Og hvad så?“, spørger Frida Brygmann, mens de snakker om, hvorvidt man kan gøre det, hvis der er tale om en historie, er har et større formål, men er det okay at lyve for en historie med et større formål?

– Det vil jeg helt ærligt synes var meget mærkeligt, hvis nogen gjorde det. Igen, det kan jeg ikke forestille mig, at nogen kan finde på. Hvis vi citerer det rigtigt, siger Frida “nu ved jeg, du ikke løj, men rent hypotetisk hvis du havde gjort det, hvad så?” svarer Linde til SE og HØR.

Men er det okay at lyve, hvis det er for et større formål?

– Jeg synes ikke, man må lyve i det hele taget. Det gør jeg ikke, og jeg synes, det ville være yderst mærkeligt at gøre i denne sammenhæng, men jeg har også svært ved at tro på, at nogen kunne finde på sådan en historie.

Du kan se hele interview med Sofie Linde i videoen ovenfor.

Sponsoreret indhold