Kendte18. august 2021

Sofie Linde fortæller om dødstrusler og hadbeskeder: - Jeg holder mig helt ude af indbakken

Den populære tv-vært har gennem snart et år undladt at åbne sin indbakke på facebook, som hun selv kalder en ”losseplads” fyldt med trusler og hadefulde beskeder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_pressemoede_tsl_20200218_0139.jpg
 Foto: Thomas Laursen

31-årige Sofie Linde husker en af de første beskeder, som tikkede ind kort efter hendes stærkt debatterede tale ved Zulu Comedy Galla i august 2020.

- Du er pisseklam fra siden, du er grim at høre på, og jeg håber, at dine børn vælter ud foran en lastbil en dag, sammen med dig. Det synes jeg, var voldsomt, siger Sofie Linde, der fortæller i DR-programmet ”Vi kommer og dræber dig: Dødstrusler i indbakken”.

Og den grumme besked blev langt fra den sidste, som Linde skulle modtage efter sin feministiske opsang om ligeløn – og ikke mindst mødet med en stor tv-kanon til en julefrokost for mange år siden.

- Jeg har lavet fjernsyn i 12-13 år nu, så jeg har ad flere omgange fået beskeder, om hvad folk synes om mig, mit grin og mit udseende, og det er en del af jobbet, desværre. Men det er klart, at efter den 26. august, hvor jeg er vært på Zulu Comedy Galla, og holder en feministisk tale, så ændrer de her beskeder karakter i en særlig grad.

Tyndslidt

Faktisk har den ellers altid smilende tv-værtinde besluttet sig for slet ikke at klikke på det lille blå og hvide ikon på sin telefon. Hun holder sig fra at tjekke beskederne på særligt Messenger.

- Jeg holder mig lidt ude af denne her debat lige nu, fordi jeg er tyndslidt, lyder det fra Sofie Linde i programmet, som hun deltager i, fordi hun stadig er sikker på, at problemet kan komme til livs.

- Jeg har stadig lyst til at ændre noget til det bedre, slår hun fast.

Med bævende stemme og en tydelig nervøsitet for at åbne kloakken, læser Linde nogle af de grænseoverskridende henvendelser højt. Hun holder sig dog fra de allerværste af dem. Dem, som hun stadig ikke helt ved, hvad der kan sætte i gang hos hendes.

De lange, onde er de værste

Beskeder med indholdet om at hun er grim eller dum, tager hun ikke så tungt længere. Dem er der flere tusinde af, forklarer hun.

- De her fylder ikke så meget. At folk synes, jeg er grim og ulækker eller en luder, det er fint. Hvorfor de skriver dem, forstår jeg så ikke. Det er mere de der lange og onde, som jeg skal passe på med at gå ind i. Fordi det er altid ekstraordinært, når folk har gjort sig umage og brugt lang tid på noget. Altså så må hadet virkelig være stort.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_comedy_galla_20200632-1_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Egentlig har hun altid fået beskeder, men da hun ved en Zulu-prisuddeling havde holdt den famøse tale om en grænseoverskridende kommentar fra en mandlig kollega, ændrede indholdet i indbakken karakter. (Foto: Thomas Laursen)

Hun nævner truslerne i den forbindelse. Dem der handler om død og ulykke. Og Sofie Lindes familie.

- Så har jeg fået dødstrusler. Nogle af dem er sådan noget: ”Gid du ikke var her”, eller ”hvor ville jeg ønske, at du faldt ned og slog nakken, så ville det her været et bedre sted” og ”Du burde lynches som minkene”. Sådan noget.

Til næste år når "X Factor" er tilbage på skærmen, bliver det endnu en gang med den garvede Sofie Linde ved roret.

Sponsoreret indhold