Kendte7 timer siden

Sofie Linde frygter Donald Trump: - Hele verden brænder

Udsigten til, at Donald Trump gør comeback i Det Hvide Hus, skræmmer Sofie Linde, som dog også lukrerer på, at verden med hendes ord brænder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"Linde på Langeland" har gigantisk succes, og Sofie Linde vurderer her i interviewet, at det blandt andet skyldes det amerikanske præsidentvalg.
 Video: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: SOFIE LINDE HAR FÅET TATOVERING PÅ HÅNDEN

Lad os starte med det positive. "Linde på Langeland" er en gigantisk succes, og Sofie Linde, Joakim, døtrene og håndværkerne ligger konsekvent i toppen af listen over ugens mest sete tv-programmer.

Det glæder naturligvis den tidligere "X Factor"-dronning, som på ingen måde havde regnet med, at sommerhusrenoveringen ville blive taget så godt imod.

- Det startede jo med at tro, at der ikke var nogen, der ville se det, fordi i det første lange stykke tid skete der jo ikke noget, sagde Sofie Linde til SE og HØR, da vi i går mødte hende til pressemødet for den nye sæson af "LOL: Den der ler sidst".

Dog har den 35-årige værtschef et bud på, hvorfor "Linde på Langeland" er blevet så stor en seersucces. Det skyldes den verden, vi lever i.

- Ved du, hvad jeg tror, det er? Verden brænder. Ærligt, vi er ved at gå nedenom og hjem, så måske er det meget rart bare at se noget, der ikke kræver så meget andet end et gammelt hus at forholde sig til, sagde Sofie til SE og HØR.

Sofie Linde, Donald Trump
Tanken om Donald Trump som præsident skræmmer Sofie Linde.
 Foto: Hanne Juul, Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

Når man tænder for TV2 News er det mere reglen end undtagelsen, at der bliver berettet om krig og ødelæggelser.

Det har også en effekt på Linde selv.

- Jeg kan mærke det på mine egne tv-vaner. Jeg er nødt til at se noget andet, når jeg har set nyheder, for hvad fanden skal der blive af os?, lød det fra Sofie, som også ser frem mod det amerikanske præsidentvalg med stor bekymring.

- I morgen (i dag red.) er der et helt sindssygt amerikansk valg, hvor det potentielt kan have kæmpestor indvirkning på, hvad der sker også her i Europa.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold