Sofie Østergaard afslører: Har planlagt sin skilsmisse
Klubben for fraskilte er en klub, de færreste vil være eller regner med at blive en del af den dag, de siger ja til hinanden.
41 pct. af alle gifte par ender dog alligevel med et medlemskab.
Derfor kan man lige så godt forberede sig på det værste, skriver tv- og Radio4-værten Sofie Østergaard i en klumme i Avisen Danmark.
Parret har aftalt, at de ikke må lade sig skille, før deres yngste barn, datteren Berta, er to år, fordi livet med små børn er vanvittigt.
- Vores yngste fylder i øvrigt to år til oktober, så det kan gå hen og blive en ekstra spændende dag. Jeg er heldigvis ikke bekymret, men tanken om, at der kun skal én til at beslutte skilsmisse, det er da ubehageligt, lyder det.
Tv-værten fortæller videre, at hun og hendes mand Sebastian Richelsen har lavet en køreplan klar i tilfælde af, at de skulle blive en del af den triste statistik.
Det er ikke, fordi de hverken håber eller tror, at de kommer til at stå over for en skilsmisse, men helt at udelukke det, ville være naivt, mener Østergaard.
- Derfor har vi talt om og udarbejdet en køreplan, hvor det fremgår, hvad der skal ske i tilfælde af skilsmisse. Vi ved, hvem der skal have hvad, skriver hun.
På den måde vil Sofie og Sebastian spare tid, penge og energi, fordi det hele er planlagt på forhånd. Hun opfordrer andre gifte par til at gøre det samme.
Udover datteren Berta på knap to år, har parret desuden sønner Villy på syv og Geo på fem - og altså på nuværende tidspunkt ingen planer om at blive skilt.