
Solgt! Jennifer Lopez kommer af med huset, efter hemmelig køber bød sig

Endelig kan Jennifer Lopez ånde lettet op. Hun har nemlig fået solgt sit dyre palæ i Bel-Air.
Hun og partneren Ben Affleck har bosat sig i Californien, og nu har ”Jenny from the Block”-sangerinden altså skåret sine huslige forbindelser til LA, hvor palæet ligger.
Huset med ni soveværelser og 13 badeværelser blev i februar sat til salg til 42,5 millioner, hvilket svarer til mere end 300 millioner kroner.

Og efter otte måneder har en hemmelig køber budt sig til og købt huset.
Det skriver blandt andet New York Post.
Dog måtte sangerinden barbere hele otte millioner dollars af prisen, før hun kunne komme af med det.

Kurrer på tråden? Ben Affleck og Jennifer Lopez fanget i intens diskussion
Hun har nemlig solgt stedet for 33 millioner dollars, hvilket svarer til lidt mere end 233 millioner kroner.
Men selv om ”Lets get loud”-sangerinden måtte skære noget af prisen af, har hun dog stadig tjent fint på stedet.
Hun købte selv huset og landet omkring i 2016 af skuespillerinden Sela Ward. Hun krævede dengang 40 millioner dollars for stedet, men J-Lo endte med at slippe 28 millioner, hvilket er lidt under 200 millioner kroner.