Kendte3. maj 2022

Som skåret i granit: Gustav Salinas klar til konkurrence

Tv-personligheden er klar til "Men's Physique"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gustav.png
 Foto: Instagram, @gustavsalinas

Der er sket meget med Gustav Salinas siden, danskerne for første gang lærte ham at kende i TV 2-programmet “Dagens mand”.

Den 31-årige tv-personlighed står i dag som skåret i granit, og det er der en hel særlig grund til.

– Jeg stiller op i det, der hedder “Men's Physique”. Det er ikke bodybuildere, det er niveauet lige under, hvor man skal se atletisk ud. Det er heller ikke der, hvor man har små trusser på. Man har lange badebukser på, siger Gustav til SE og HØR 18 dage før konkurrencen.

En lav procent er lige med bedre chancer for gode resultater i konkurrencen, og det er ikke bare lige noget, man kommer nemt til.

– Jeg spiser næsten ikke noget mad, og jeg skal træne rigtig meget, fordi min fedtprocent skal så langt ned. De sidste fem uger skruer vi længere ned for, hvor mange kalorier, jeg indtager. Det bliver hårdere og hårdere hele tiden, fortæller den trænede Gustav.

Men den hårde kost har givet pote. Gustav Salinas render lige nu rundt med en utrolig lav fedtprocent.

– Jeg tror, den er på mellem 4 og 5 procent lige nu. Jeg er en skinny bitch, griner han.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Gustav arbejder som sundhedscoach, og da SE og HØR spørger, om han vil anbefale den livsstil, han lever lige nu, til sine klienter, svarer han uden tøven.

– Nej, er du sindssyg. Det er herre usundt for kroppen. Det er tortur på det groveste, udbryder han.

– Jeg tror heller ikke, at jeg gider at gøre det igen, når jeg har gjort det, fortsætter han.

Han er verdens bedste

Den hårde livsstil har også gjort tingene lidt sværere på hjemmefronten, men Gustav og kæresten klarer den.

– Jeg har verdens bedste kæreste, der har bakket mig op. Det har været vildt hårdt for ham også. Vi har ikke været ude og spise en eneste gang i et halvt år.

– Hver gang vi har været ved hans forældre, har jeg haft min egen pose mad med. Det er ikke særlig charmerende, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/20181219_mr_optimister_008.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Kæresten har støttet Gustav gennem den hårde træning. Foto: Mikael Rieck.

Når konkurrencen så er færdig 21. maj, kommer Gustav ikke til at fortsætte den ekstremt hårde diæt. Han kommer dog heller ikke til at ligge på den lade side.

– Jeg har allerede bestilt pizza, Nutella og alle mulige lækkerier, som jeg ikke har fået i flere måneder. Jeg har givet mig selv lov til at spise, hvad jeg vil i en uges tid, og så er det tilbage på kostplan, siger han og understreger, at den slet ikke bliver lige så stram, som den er lige nu.

Sponsoreret indhold