Kendte27. januar 2024

Sommerbaby på vej: Anne Kirstine Cramon er gravid

Debattøren og podcastværten fortæller på Instagram, at hun er gravid med kæresten, hvis navn hun har været god til at holde hemmeligt
Anne Kirstine Cramon er gravid og skal være mor til sommer. Det afslører hun på Instagram.
Anne Kirstine Cramon er gravid og skal være mor til sommer. Det afslører hun på Instagram.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche sætter ord på brylluppet: – En lille smule besværligt

– Går lige her i vinterkulden og bager på vores lille sommerbaby.

Sådan lyder det fra Anne Kirstine Cramon, 39, lørdag eftermiddag på Instagram.

Podcastværten er nemlig gravid.

Altmuligkvinden, som både kan skrive kommunikationsrådgiver, debattør og forfatter på cv’et viste i oktober sin nye kæreste frem.

Nyheden i oktober kom efter, at hun i længere tid havde smidt lidt brødkrummer ud til sine følgere på Instagram om, at der nok var kommet en ny mand i hendes liv.

Ansigt blev der dog sat på ham, men et navn har hun endnu ikke været meget for at afsløre til SE og HØR.

I kommentarsporet vælter det også ind med lykønskninger fra venner og veninder.

Babyen, som altså forventes at melde sin ankomst til verden til sommer, bliver Anne Kirstine Cramons første barn.

2023 og begyndelsen af 2024 har altså vist sig at være noget af en tid for kommunikatøren.

Her fandt hun sig en dejlig kæreste, færdiggjorde sin bog, og nu kan hun så glæde sig over, at hun til sommer skal være mor.

Sponsoreret indhold