Sophie Turner klar med søgsmål: Beskylder Joe Jonas for at beholde deres børn i USA
LÆS OGSÅ: Sophie Turner kysser på ny fyr
Det ligner mere og mere, at skilsmissen mellem Sophie Turner skal gå ned i historien som endnu et Hollywoods grimme brud.
I begyndelsen af september anmodede den ene af de tre Jonas Brothers om skilsmisse fra sin skuespillerkone, og siden da synes skeletterne at være væltet ud af skabet.
Nyeste i sagen er torsdag, at Sophie Turner har klargjort et søgsmål mod Joe Jonas.
Det skriver sladdermediet TMZ.
Ifølge mediet mener Turner, at Jonas holder parrets børn i New York i strid med parrets aftale.
Parret gjorde i april England til deres permanente hjem, hvor børnene også skulle gå i skole og have deres hverdag.
Dog skulle de være sammen med Joe Jonas, mens han turnerede med sine brødre. Her var Sophie Turner travlt optaget med optagelser, der var ”meget intense” og krævede umådelig meget tid.
Men den aftale skulle kun gælde til september, hvor børnene skulle retur til England, da Sophie Turner var færdig med sine optagelser.
I sidste uge mødtes musikeren og skuespilleren for at tale om deres separation. Her ytrede Sophie Turner sit ønske om at tage børnene til Europa, men det ønske nægtede Joe Jonas angiveligt at efterkomme.
Det er fortsat Jonas, der er i besiddelse af børnenes pas.
Det er efter det møde, at Sophie Turner har forberedt et søgsmål mod popmusikeren.
Søgsmålet skal efter sigende kræve, at Joe Jonas overdrager passene og børnene til Sophie Turner.
Parret fandt sammen i 2016 og blev gift tre år senere. Siden har de fået to døtre.