Kendte27. juli 2020

Sophie Turner og Joe Jonas er blevet forældre

"Game of Thrones"-stjernen har født en lille pige
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/turner.jpg
 Foto: MEGA

Sammen med sin mand, popstjernen Joe Jonas, har Sophie Turner onsdag budt en lille ny velkommen til verden.

Det skriver TMZ, der selvom parret ikke selv har bekræftet de gode nyheder, kan berette, at der er tale om en lille pige.

Mediet mener sågar at vide, at den lille pige skal have navnet Willa.

Stjerneparrets baby kom til verden på et hospital i Los Angeles, og for bare en uge siden blev Turner fotograferet på en gåtur i parken iført mundbind - og med en mave, der så ud som om, fødslen kunne ske hvert sekund.

https://imgix.seoghoer.dk/mega688132_025.jpg
 Foto: MEGA

Selvom parret ikke har bekræftet den lille piges ankomst endnu, så fortæller kilder til TMZ, at hun skal hedde Willa (Foto: Mega)

- Joe og Sophie er spændte på at blive forældre, og de har nydt forberedelserne i forbindelse med, at der snart kommer en lille ny, sagde kilder tæt på parret umiddelbart inden.

Parret, som blev gift sidste år, har aldrig offentligt bekræftet graviditeten, men fotografer har siden maj fanget de to turtelduer, hvor maven på den 24-årige HBO-stjerne var umulig at skjule.

Sophie Turner indrømmede overfor talkshow-værten Conan, at hun nød at bruge karantænen under corona sammen med sin 30-årige gemal.

https://imgix.seoghoer.dk/mega689113_015.jpg
 Foto: MEGA

Sophie struttede gevaldigt for lidt over en uge siden (Foto: Mega)

Men at "Jonas"-broren selv var ved at gå ud af sit gode skind, mens han betragtede lockdown som et "fængsel".

Turner og Jonas blev gift i Las Vegas i maj 2019, og senere fejrede de deres krælighed sammen med venner og familie under en ekstravergant andet bryllup i Frankrig et par uger efter.

Sponsoreret indhold