Kendte22. juni 2016

Øhh, hvad? Spiller slog en prut – endte med rødt kort

En svensk fodboldspiller blev sendt tidligere i bad, efter at fik et rødt kort, fordi han… ja… lettede en vind.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roedt_kort.jpg
 Foto: All Over

Lige nu kæmper lande som Frankrig og Tyskland med næb og kløer for at komme EM-guldet nærmere. Men det er ikke kun under EM, at der er drama på grønsværen.

Næh… en syvendedivisionskamp i Sverige dannede forleden også rammen om et sandt prutte-drama. For under fredagens kamp mellem Pershagens SK og Järna SK endte noget så uskyldigt som en prut med et rødt kort (ja, du læste rigtigt).

En svensk dommer bad således den 25-årige syvendedivisionsspiller Adam Lindin Ljungkvist om at fise i bad, efter at han slap en vind under fredagens kamp mellem sin klub Pershagens SK og modstanderne fra Järna SK.

- Jeg blev mødt til at fise, jeg havde ondt i mavsen. Så jeg slap en ”kæmpebrager”, slet og ret, fortæller Adam til det svensk medie Länstidningen Södertalje.

Men selv om det måske lyder en smule uskyldigt, så dommeren bestemt IKKE med milde øjne på sådan en opførsel.

Dommeren var hurtig til at hive en advarsel op af lommen, og da Adam i forvejen havde sådan en i forvejen… ja… så måtte han altså i bad før tid.

Den 25-årige fise-fodboldspiller forsøgte ellers at overbevise dommeren om, at luftafgang var nødvendig og ikke tiltænkt som en provokation. Men den forklaring købte dommeren IKKE.

- Jeg spurgte dommeren, om man ikke får en henstilling, men svaret var nej, forklarer Adam til det svenske medie.

Mediet har efterfølgende haft fat i dommeren for at høre, om han ikke havde roterende fis i kasketten, da han hev advarslen op af lommen. Dommeren fastholder, at advarslen var på sin plads.

- Jeg opfatter det som en provokation mod en anden spiller. Han gør det med vilje, og det er altså upassende opførsel. Derfor fik han gult kort, forklarer dommeren over for Länstidningen Södertalje.

Så vi må hellere opfordre EM-spillerne til at holde igen med prutterne.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_121.png

Sponsoreret indhold