Kendte3 timer siden

Spoiler på Instagram: Det har du endnu ikke set i ”Linde på Langeland”

Hvis man ikke kan vente med at se, hvordan Sofie Lindes sommerresidens på Langeland kommer til at se ud, kan man smugkigge på håndværkernes Instagram-profiler
TVPRISEN 2024 i DR Koncerthus
Boris Sylvester Hansen, Philip og Anders Gehl Larsen deler lystigt deres flotte arbejde i huset på Langeland på Instagram.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Flittige fyre: Så meget tjener Lindes drenge”

Endnu en sæson af Sofie Lindes populære renoveringsprogram ”Linde på Langeland” løber lige nu over skærmen.

Tømrerne er godt i gang med at genskabe det gamle orangeri, mens Linde og co. anlægger bed i haven, og Boris roder med badeværelset på loftet.

Planen er at lave et badeværelse med das med plads til både voksne og børn.

Indtil nu har mureren støbt gulvet, men i virkeligheden er han naturligvis nået meget længere, og hvis du er en trofast og dedikeret seer, som ynder at se resultaterne i fjernsynet, skal du stoppe med at læse nu.

For resultatet afslører han i en række opslag på sin for offentligheden helt åbne Instagram-profil.

Her kan man se hele badeværelset beklædt med de mexicanske fliser, som Linde-parret var så heldige at overtage fra en nedlukket fliseforretning.

Han er ikke den eneste, som løfter sløret for, hvad vi kan vente os i fremtidige afsnit.

Den ene tømrertvilling Philip Gehl Larsen afslører, at familien Linde Ingversen kan tage et koldt dyp i baghaven på den sydfynske ø.

Sjakket har således gravet en gammel container ned i jorden og forvandlet den til en swimmingpool.

TV 2 ser det dog ikke som et problem, at resultaterne deles på Instagram længe før, man kan se det i fjernsynet.

I et skriftligt svar til SE og HØR lyder det:

- Vi har helt fra starten af projektet på Langeland omfavnet at både Sofie og andre med fast gang i Vennely deler indhold af livet og projekterne i Snøde. Vi har ikke haft nogen interesse i at ‘holde noget hemmeligt’, og når der laves optagelser på Langeland, er det i forvejen utrolig synligt, hvad der sker, og hvad der er gang i af projekter.

- Mange kommer løbende forbi Vennely, og vi oplever kun at folk bliver endnu mere nysgerrige og glæder sig til også at følge med i projekterne, når programmerne sendes.

Sponsoreret indhold