![NEWARK, NEW JERSEY, USA - SEPTEMBER 12: American singer and actress Selena Gomez wearing a custom Oscar de la Renta dress, Jimmy Choo shoes, a Roger Vivier bag, and Pasquale Bruni jewelry arrives at the 2023 MTV Video Music Awards held at the Prudential Center on September 12, 2023 in Newark, New Jersey, United States. 13 Sep 2023 Pictured: Selena Gomez. Photo credit: Xavier Collin/Image Press Agency/MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA1032155_006.jpg) [Photo via Mega Agency]](https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-22/mega1032155_006.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=1:1)
Spottet: Selena Gomez hånd i hånd med ny kæreste Benny Blanco

LÆS OGSÅ: Veninder eller fjender? Nu forklarer Francia Raisa forholdet til Selena Gomez
Det kom som noget af en overraskelse for Selena Gomez' mange fans, da det i december kom frem, at hun var faldet pladask for den 35-årige producer Benny Blanco.
Siden da har den 31-årige "Single Soon"-sangerinde blandt andet meddelt, at Blanco "har behandlet mig bedre end noget andet menneske på planeten", og at han er "det bedste, der nogensinde er sket for" hende.
"Only Murders In the Building"-skuespilleren har også sørget for at forkæle sine 429 millioner Instagram-følgere med adskillige kærlighedsskud af sig selv i armene på Blanco.
Ikke desto mindre blev det nyforelskede par onsdag aften spottet sammen offentligt for første gang, siden, det kom frem, at de var blevet kærester.

Det skete i hjertet af kendisbyen Los Angeles, Californien, hvor Gomez og "Eastside"-musikeren bevægede sig ind i Crypto.com Arenaen for at se byens hold, The Lakers, spille kamp.
Ikke en ny romance
Romancen er dog ikke just ny, selvom det kun er kort tid siden, at det breakede for offentligheden.
Gomez har nemlig afsløret, at de to turtelduer faktisk har været kærester i intet mindre ens seks måneder.
De har dog kendt hinanden noget længere end det.

Benny Blanco har tidligere arbejdet tæt sammen med Selenas berømte ekskæreste Justin Bieber. Blanco og Gomez arbejdede i 2019 sammen på nummeret "I Can't Get Enough", hvor de også optrådte sammen i nummerets musikvideo.

Gomez har en lang og succesfuld musikkarriere bag sig, men for nylig kunne popstjernen afsløre, at der nok ikke kommer forfærdeligt meget musik fra hende resten af karrieren.
- Jeg føler, at jeg har et album mere i mig, lyder det fra Gomez, der kan tilføje at skulle hun vælge mellem musikken og skuespillet, så ville hun vælge skuespillet.