Står til at tjene millioner: Hvem er Alexander Fleming?
SE HELE LISTEN: Det indbragte auktionen
De seneste mange uger har en familiestrid mellem søstrene den tidligere baronesse Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus (bedre kendt som Duddi), været meget omtalt. For at gøre en lang historie kort, har Duddi købt søstrenes barndomshjem efter tovtrækkeri og svære pengesager, og efterfølgende var en arvestrid om møblerne det, der tog opmærksomheden.
Men én ting var, at Duddi kunne købe slottet til en favorabel pris, men interiøret måtte hun ikke få med. For arvtageren til møblerne er bestemt af søstrenes far Niels Iuel-Brockdorff, og de skulle gå til Alexander Fleming, der er søn af Caroline Fleming.
Det har givet en meget usædvanlig boligreportage fra et tomt slot, og i skrivende stund er møblerne på auktion, hvor pengene vil gå til Alexander Fleming. Men hvem er han egentlig?
Family first?
Den 18-årige er ikke en, der ligesom sin mor, er særlig velbevandret i medierne. Han er søn af Caroline Fleming og den engelske rigmand Rory Fleming. Men noget kan man da finde ud af, for den unge mands Instagram er nemlig en åben profil.
– Family first, står der i hans bio på Instagram, hvilken kan virke en smule ironisk, hvis man kigger på familiens kampe mod hinanden.
Det er ikke en vildt aktiv profil, og det er med lange mellemrum, at den unge arving opdaterer den. Dog kan man sagtens danne sig et indtryk af, hvem manden, der står til at tjene millioner, er.
Artiklen fortsætter efter opslaget …
Især viser han en passion for fiskeri, som han flere gange poster om.
- Skat, du er den fødte fiskekonge, skriver hans mor også til en af hans billeder.
Derudover viser han rejsebilleder fra blandt andet Tyrkiet, Thailand, Hveen og Vedbæk, mens flere danske kendisser også både liker og kommenterer.
Man kan blandt andet se, at søstrene Rigmor og Sarah Zobel kommenterer hans billeder, mens mors tidligere kollega og “Lady of London” Caroline Stansbury samt Christian Stadils kone Alice Brunsø og løven Jesper Buchs datter, Fie Buch, er nogle af dem, der smider et like hans vej.
Man kan også danne sig et billede af, at den unge Alexander, som så mange andre på hans alder, elsker fester, og det er både temafester og teenagefester, der bliver vist på det sociale medie, mens mor Fleming lystigt liker.