Stadil stopper: Her er hans afløser
Christian Stadil er færdig i "Løvens Hule", hvilket iværksætteren tidligere i dag meddelte på sin Instagram.
Den populære iværksætter takkede sin medinvestorer for en dejlig tid i programmet.
"Det har været 4 forrygende sæsoner; sjovt, inspirerende, udfordrende og simpelthen så givende at møde og til tider investere i seje iværksættere fra hele landet," skrev Christian Stadil.
Men der gik ikke lang tid, før den nye løve i programmet allerede er blevet præsenteret.
Jacob Risgaard, der er medejer af netbutikken Coolshop, overtager efter Hummel-bossen.
Det opslyser DR i en pressemeddelelse.
Den nye løve ser frem til sin deltagelse i programmet, som han selv har fulgt på tv.
"Jeg glæder mig til at kunne dele ud af mine erfaringer sammen med et stærkt hold i 'Løvens hule', som jeg gennem alle sæsoner har fulgt med stor interesse," fortæller Jacob Risgaard i pressemeddelelse fra DR.
"Løvens Hule" blev første gang sendt i 2015.
Se et billede af den nye løve nedenunder: