Stassi Schroeder afslører: Skal have en dreng
Der var et stort smil og en struttende mave at spore, da "Vanderpump Rules"-stjernen Stassi Schroeder tidligere på måneden kunne fortælle, at hun venter sit andet barn.
Men nu afslører realitystjernen, om det er en dreng eller en pige, som hun og manden Beau Clark venter sig.
Det sker i podcasten The Good The Bad The Baby" ifølge Page Six.
– Jeg vidste hele tiden, at vi skulle have en dreng, fortæller hun og fortsætter:
– Jeg blev ved med at sige det. Jeg mærkede det. Der var en stemning … Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, lød det fra Stassi Schroeder.
Det er første gang, at den 34-årige tv-personlighed venter sig en dreng.
Sidst hun var gravid, var det nemlig med datteren Hartford Charlie Rose, som i dag er to år gammel, og som hun ligeledes deler med manden Beau Clark.
Stassi Schroeder er bedst kendt for sin medvirken i Lisa Vanderpump-serien "Vanderpump Rules".
Men tilbage i 2020 kom det frem, at hun var blevet fyret fra serien, da hun havde meldt en kollega for en kriminel handling, som hun faktisk ikke havde begået.