Stephania Potalivo endelig gravid: Afslører særligt juleønske
LÆS OGSÅ: Ærlig Stephania Potalivo: Derfor var det svært at blive gravid
Den søde ventetid op til jul er i år forsødet med tanken om den dejlige julegave, der gemmer sig bag maveskindet hos Stephanie Potalivo.
Skuespillerinden ser meget frem til endelig at blive mor efter en lang og sej kamp, og især julen bliver helt særlig at opleve som mor, fortæller hun til BILLED-BLADET.
Som barn havde hun nemlig mange juletraditioner med familien, men de er svundet, efter hun er blevet voksen.
Nu glæder hun sig til at lave nye traditioner, når den lille ny er kommet til verden, og hun og Nils Petter Bro skal fejre jul som forældre for første gang - og skabe nye juletraditioner som familie.
- Det betød rigtig meget for mig, da jeg var barn, at vi havde nogle juletraditioner, og jeg husker dem stadig meget tydeligt. Det kan jeg mærke, at jeg virkelig glæder mig til at give videre. Og sådan har min mand det også, siger hun til ugebladet.
Den 38-årige vært har været ganske åben om, at rejsen mod at blive gravid har været svær - og langvarig.
Faktisk har hun og ægtemanden Nils Petter kæmpet i over fire år på at få drømmen opfyldt.
Efter at have forsøgt på den naturlige måde med sex i et år søgte de hjælp og begyndte i fertilitetsbehandling for tre år siden.
- Det, vi ligesom ved, er, at Petter har dårlig sædkvalitet, og det er det der gør, at vi er i fertilitetsbehandling, afslørede Stephania i programmet ”Hvordan bliver jeg gravid” på DR.