Kendte13. maj 2020

Stephania Potalivo og Neel Rønholt løfter sløret for nyt projekt

De to skuespillerinder og veninder får i den grad det bedste ud at tiden i coronakarantæne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stphania_potalivo_og_neel_roenholt.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Selv om Danmark så småt er ved at åbne igen, er alting langt fra, som vi kender det. Den dødelige coronavirus hærger stadig verden over og er blandt andet skyld i tusindvis af dødsfald, fyringer og konkurser.

Måske er det tiden i coronakarantæne, der har fået de to stjerneskuespillere til at tænke nye arbejdstanker.

I hvert fald afslører Stephania Potalivo, 33, og Neel Rønholt, 35, at de i øjeblikket arbejder på et nyt og spændende projekt.

- Vi har fået den bedste ide (synes vi selv i hvert fald:) - og er i gang med at skrive på vores helt eget projekt, skriver skuespilleren Stephania Potalivo på sin Instagram og deler et billede af hende selv og veninden.

Artiklen fortsætter under billedet …

Neel Rønholt deler selvsamme billede af de to smilende skuespillere:

- Lykken er at have en veninde med hovedet fyldt af så mange tossede idéer, at en af dem da må kunne blive til noget, skriver Neel og tilføjer diverse glade emojies.

Det er dog ikke, fordi de to nødvendigvis har haft svært ved at få tiden til at gå, mens den verserende coronapandemi har indtaget verden.

Tidligere ”Vild med dans”-deltager Stephania Potalivo afslørede for en måned siden, at hun og manden og restauratøren Nils Petter Bro, som hun blev med for knap to år siden, er blevet husejere.

De to har nemlig købt en 142 kvadratmeter stor villa i Charlottenlund til hele 9,5 millioner kroner. Og for de mange millioner får parret blandt andet hele fem værelser, kælder og en have.

Sidstnævnte er især noget, Stephania Potalivo sætter pris på.

Hendes mere end 394.000 følgere har siden købet af huset i hvert kunne følge med i skuespillerens glæde ved at købe planter til haven.

Sponsoreret indhold