Stéphanie Surrugue er kærester med sin kollega: - Det er frygteligt usundt

LÆS OGSÅ: Scorer nyt job: Stéphanie Surrugue og Sara Bro skal være værter
Der kan være ulemper ved at være kærester med sin kollega.
Det fortæller Stéphanie Surrugue, der er kærester med kollegaen Lasse Engelbrecht, til Her & Nu i forbindelse med DR's 100-års jubilæum.
- Vi har ikke noget, der minder om work-life-balance overhovedet. Det er frygteligt usundt. Vi taler meget om amerikansk politik og arbejde derhjemme. Jeg er sikker på, at kloge mennesker ville mene, at det er frygteligt usundt, men vi har bare altid arbejdet sammen, lyder det fra Stéphanie Surrugue til mediet.
Det var i 2023, at værten afslørede, at hun var blevet kærester med kollegaen Lasse Engelbrecht, som hun i dag laver podcasten "Stjerner og striber" med.
– Det er ironisk. Og så alligevel så forudsigeligt. Så kommer jeg hjem efter alle de år i så mange lande og så mange eventyr – og falder for en fraskilt far, jeg har været arbejdskammerat med i mange år, fortalte Surrugue til B.T. om forholdet på daværende tidspunkt.
Stéphanie Surrugue har ingen børn. Lasse Engelbrecht har to børn – et sæt tvillingedrenge.
Tilbage i november 2021 kunne værten afsløre, at hun var blevet single.
Dengang datede hun franske Jean, men det holdt altså kun i lidt over et år.