Kendte19. december 2023
Stephanie Surrugue skal være ude inden nytår
Den 46-årige DR-vært har solgt sit hjem til udbudsprisen og på ganske få uger, og lige om lidt skal nøglen overdrages til den nye ejer
Stephanie Surrugue skal være ude af lejligheden inden nytår.
Foto: Søren Jul LamberthDet tog kun Stephanie Surrugue ganske få uger at finde en køber til sin kvistlejlighed på Christianshavn.
Ifølge Tinglysningen fik den 46-årige DR-vært 4.995.000 kr. for de 70 kvadratmeter.
Det svarer præcis til udbudsprisen og såmænd også til det beløb, som Stephanie Surrugue for to år siden betalte for boligen.
Den nye ejer overtager lejligheden den 31. december.
Om Stephanie Surrugue danser ind i det nye år uden tag over hovedet, er uvist.
Måske lader kæresten og journalistkollegaen Lasse Engelbrecht, som 30. januar fylder 50 og bor på Vesterbro, en dør stå på klem?