Kendte4. marts 2019

"Steve" i sorg: Deler rørende ord og foto

Det strømmer ind med hilsner og kondolencer fra både Danmark og udlandet efter nyheden om, at den amerikanske skuespiller Luke Perry er død i en alder af blot 52 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ian-ziering-sharknado-beverly-hills-90210-2.jpg

At Luke Perry var elsket blandt mange, er ingen hemmelighed.

Og i disse minutter vælter det da også ind med hilsner, kondolencer og varme ord til den 52-årige skuespiller, der mandag morgen lokal tid døde i en alder af 52 år af et slagtilfælde, der ramte ham onsdag i sidste uge.

En af dem, der har sendt en hilsen til Luke Perry, er hans skuespilkollega og ven gennem mange år, Ian Ziering. De spillede begge med i flere år i hit-serien ”Beverly Hills 90210”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beverly_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke Perry blev for alvor kendt for sin rolle som Dylan McKay i "Beverly Hills 90210". Serien slog igennem i 1990'erne. Foto: MEGA

På sin Instagram-profil har Ian Ziering delt et billede, hvor han grinende står sammen med sin nu afdøde ven. Til billedet skriver han:

- Kæreste Luke. Jeg vil for evigt baske i de kærlige minder, vi har delt de sidste tredive år. Må din rejse fremover beriges af de storslåede sjæle, der er gået foran dig, ligesom du gør her for dem, du efterlader. Gud vær venlig at give ham en plads tæt på dig, han fortjener det.

Også flere af hans kolleger på TV-serien "Riverdale" begræder tabet af ham.

Hans medskuespiller Molly Ringwald skriver således på Twitter, at hendes hjerte er knust.

Også den danske TV-vært Stéphanie Surrugue begræder tabet af den amerikanske skuespiller.

Hun skriver:

- Dylan, du vidste det ikke, men der var en gymnasiepige i 2670 Greve, der elskede dig højere end både Brenda og Kelly gjorde. RIP, Luke Perry.

Du kan se billeder af Luke Perry i galleriet herunder:

Luke Perry er død - billeder fra hans liv

Sponsoreret indhold