Kendte25. august 2023

Steve Irwins søn bekræfter forhold til filmstjernes niece - og folk hader det

Kærligheden blomstrer for Robert Irwin, der er søn af den afdøde krokodillejæger, men det er bestemt ikke alle, der bifalder forholdet
Australian wildlife TV personality Robert Irwin attends the First Annual "Time 100 Next" gala at Pier 17 on November 14, 2019 in New York City. (Photo by Angela Weiss / AFP)
Robert Irwin har scoret filmstjernen Heath Ledgers niece.
 Foto: Ritzau Scanpix/Angela Weiss

Der har været rygter om det længe, men nu bekræfter kendissønnen Robert Irwin det endelig.

Den 19-årige søn af krokodillejægeren Steve Irwin er officielt kærester med Rorie Buckey, som er niece til ingen andre end den afdøde filmstjerne Heath Ledger.

Det skriver News.com.au.

Robert Irwin og Rorie Buckey blev spottet sammen for første gang på en stranddate tilbage i november og er siden blev set sammen ved flere lejligheder.

Ingen af dem har dog bekræftet deres forhold eller delt hinanden på sociale medier, men det har kendissønnen nu gjort.

Torsdag delte han nemlig en selfie af sig selv og sin bedre halvdel på Instagram:

Det er siden da strømmet ind med kommentarer, der lykønsker parret med deres kærlighed, men det er bestemt ikke alle, der er lige begejstrede.

Der er nemlig også kommet lige så mange kommentarer fra folk, der ikke bifalder forholdet.

- Du har lige knust tusindvis af unge kvindehjerter i hele verden, skriver en for eksempel.

- Fedt, Robert... nu græder min niece, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver følgende:

- Jeg kan lige så godt bare sætte alt mit depressive musik på nu.

De mange negative kommentarer har fået flere andre til at forsvare de to teenageres forhold til hinanden.

- Det her kommentarfelt er skuffende. Selv hvis man har et lille kendis-crush på Robert, bør man være glad på hans vegne, skriver en for eksempel.

Sponsoreret indhold