Kendte16. marts 2022

Stjerne og 15 andre kvinder holder fast i voldtægtsanklager mod Marilyn Manson

Skuespillerinden Evan Rachel Wood fastholder sagsanlægget mod rockstjernen Marilyn Manson. Og det er hun ikke ene om
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega730718_001.jpg
 Foto: MEGA

I musikvideoen til sangen ”Heart-Shaped Glasses” af Marilyn Manson har han en hed romance med en kvinde med hjerteformede briller.

Den kvinde er skuespillerinden Evan Rachel Wood.

Ifølge hende gik Marilyn Manson over stregen under netop optagelserne til den musikvideo i 2007.

Artiklen fortsætter under videoen...

Hun anklager nemlig rockstjernen for at have voldtaget hende på settet.

De anklager fik Marilyn Manson til at sagsøge skuespillerinden for æreskrænkelser, da han mener, at der er tale om en ondskabsfuld løgn.

Men i ”Good Morning America” fortæller Evan Rachel Wood, at hun holder fast i anklagerne mod ham.

I 2018 stod hun for første gang frem og fortalte om overgrebet. Dengang valgte hun dog ikke at navngive manden, der stod bag.

- Jeg var for bange.

Men det er der nu lavet om på.

I et tweet skrev skuespillerinden, at det var Brian Warner også kendt som Marilyn Manson, som stod bag.

- Jeg er sikker på, at jeg har sandheden på min side, fortæller hun.

Hun har anklaget ham for at voldtage hende på settet, og hun fortæller i ”The View”, at hun ikke er Manson eneste offer.

- Vi ville være nødt til at sidde her i seks timer, for at jeg kunne gennemgå alt, ærlig talt. Men i sidste ende, ja, er de voldshandlinger, som han begik mod mig og en række andre ofre – mænd og kvinder – helt forfærdelige, siger hun interviewet og fortsætter.

- Men det mest lumske, han gjorde, og som folk som ham gør, er, at de fuldstændig knækker din selvfølelse. Han fik mig til at glemme, hvem jeg var.

Marilyn Manson og rockstjernens advokat afviser blankt alle anklager.

Wood er dog ikke alene om at stå med anklagerne mod Manson.

Mindst 15 kvinder – heriblandt skuespillerinden Esmé Bianco – har anklaget rockstjernen for forskellige niveauer af seksuelt, psykisk og fysisk misbrug.

Sponsoreret indhold