Kendte18 timer siden (opd. 18 timer siden)

Stjernearkitekt Bjarke Ingels: - Jeg har to sønner

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels kalder sig med stolthed far til to
BIG-bossen Bjarke Ingels er blevet far endnu en gang.
BIG-bossen Bjarke Ingels er blevet far endnu en gang.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bjarke Ingels køber sommerhus for tocifret millionbeløb

Den 50-årige Bjarke Ingels, der står bag den hypersuccesfulde arkitektvirksomhed B.I.G., deler sjældent ud af detaljer fra privaten.

Han ville dog gerne slå én ting fast, da han den 26. februar gæstede den danske premiere på Oscar-vinderen "The Brutalist".

- Jeg har to sønner, lød det fra kendisarkitekten, inden han smuttede i biografen. Det skriver Alt.

Det er dog ikke just noget, der er sket i går.

Ingels har nemlig tidligere vist sønnike nummer to, lille Leo, frem på Instagram i et opslag fra oktober.

Her markede B.I.G.-bossen både sin egen 50-års fødselsdag og Leos etårs fødselsdag med teksten:

"50 + 1. FAR + LEO".

Bjarke Ingels, der tidligere har været forlovet med den spanske arkitekt Ruth Otero, har sønnen Darwin på seks år, mens han deler Leo på et år med sin nuværende kæreste, lægen Ingvill Ellertsen.

Millionsommerhus i Danmark

Det er ikke usandsynligt, at Bjarke Ingels, der blandt andet har kaldt New York for sit hjem til daglig, var et smut forbi Danmark for at nyde sit nye sommerhus.

SE og HØRs udsendte fotograf fangede Bjarke Ingels til "The Brutalist"-premieren den 26. februar.
SE og HØRs udsendte fotograf fangede Bjarke Ingels til "The Brutalist"-premieren den 26. februar.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Han overtog nemlig et pragteksemplar af slagsen den 1. marts, og ifølge SE og HØRs oplysninger har stjernearkitekten betalt massive bunker af penge for sit danske ferieparadis.

Han har nemlig betalt svimlende 17,9 mio. kr. for det stråtækte sommerhus, der ifølge tingbogen er fra 1942 og beliggende i Rørvig.

Huset er 157 kvadratmeter og råder over seks værelser. Det ligger på en 5.283 kvadratmeter stor grund med udsigt til natur og hav – og langt til nærmeste nabo.

Sponsoreret indhold