Kendte5. marts 2025

Stor kærlighedsfest: Wafande er blevet gift

Den danske musiker har sagt ja til sin udkårne i smukke omgivelser
Wafande og Anna Hermanson er nu smedet sammen som mand og kone. 
Wafande og Anna Hermanson er nu smedet sammen som mand og kone.
 Foto: Mikael Rieck

I julen 2023 gik Wafande på knæ og friede til kæresten Anna Hermanson.

Og nu har parret lovet hinanden evigt troskab.

I lang række stories på Instagram afslører den 42-årige musiker nemlig, at han og kæresten er blevet gift i de smukkeste omgivelser på Anatara Hau Hin Resort i Thailand.

Omgivet af palmetræer og turkisblå hav sagde parret tirsdag ja til hinanden foran venner og familie, og at dømme ud fra de sociale medier blev brylluppet efterfølgende fejret med et brag af en fest.

Wafande og Anna Hermanson fandt første gang sammen i 2022, men kort inden de blev forældre til datteren Chloe, gik parret fra hinanden.

Men som tiden gik, fandt parret dog ud af, at de ikke kunne undvære hinanden og fandt efterfølgende sammen igen.

I 2023 blev de forældre for anden gang, da Anna Hermanson fødte deres lille søn, Louis. Wafande har derudover Melodie fra et tidligere forhold, mens hustruen har bragt tre børn med ind i forholdet.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra det nygifte par.

Sponsoreret indhold