Stor lykke: Kathrine og Michael Kelså Harder er blevet forældre igen

LÆS OGSÅ: ”Gift ved første blik”-Kathrine er gravid igen: Vi glæder os til foråret
Der er stor babylykke hos "Gift ved første blik"-parret Kathrine og Michael Kelså Harder.
Parret, der blev gift for rullende kameraer, er nemlig blevet forældre for anden gang.
Det skriver Kathrine Kelså Harder i et opslag på Instagram.
- Så kom lillesøster. 09/04/25 - 11 timer fra vandet gik, til hun lå i vores arme.
Parret har i forvejen datteren Leonora, der kom til verden i 2022, og hun har taget godt imod det nye familiemedlem.
- Vi har det alle godt, og Leonora har taget så godt imod hende, skriver den nybagte mor.
"Gift ved første blik"-parret fortæller ikke, hvad lillesøster skal hedde.
Kathrine og Michael Kelså Harder blev landskendte, da de medvirkede i DR-programmet "Gift ved første blik" tilbage i 2018.
Siden har parrets kærlighed kun vokset sig større, og i dag bor de i et parcelhus i Odder med deres - nu - to børn.