Kendte7. februar 2022

For stor til at gå i zoo: Gorillaerne går amok, når de ser mig

Den tidligere basketballspiller Shaquille O'Neal får den samme reaktion fra gorillaerne, lige meget hvor han går i zoologisk have.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega467592_007.jpg
 Foto: MEGA

Han er 216 centimeter høj og vejer 150 kilo. Og så har han et højst usædvanligt problem, når han går i zoologisk haver.

For den tidligere basketballspiller Shaquille O’Neal – Shaq i folkemunde - får de store primater til at gå amok på den anden side af hegnet, når de ser ham.

Ifølge Shaq puster dyrene sig op, og føler sig truet af ham, fordi de tror, han også er en gorilla. Og ifølge en dyrepasser har Shaq faktisk ret.

Det skriver Insider.

-Hvor er din pels?

I podcasten ”The Big Podcast with Shaq” kommer Shaq til at snakke om gorillaer, og det får ham til at fortælle om sin specielle situation.

- Sand historie. Jeg har været i alle zooer i verden, og hver gang jeg går over til gorillaerne kigger de på mig sådan, ”hey mand, hvor er din pels?”

- Det er sandt, det er sådan de kigger på mig. De ligner også nogen, der tænker, ”hvad laver jeg herinde og du derude?” Og de går altid amok, når de ser mig.

Tror han vil tage deres partner

For at bevise sin historie, ringer Shaq herefter til pressemedarbejderen i Miami Zoo, Ron Magill.

Og ganske overraskende bekræfter Magill netop det, Shaq fortæller.

- De bliver intimideret og kigger på Shaq og tænker, at han vil stjæle deres partner, så de rejser sig op, for at se større ud, siger Ron Magill.

En voksen bjerggorilla vejer mellem 100-275 kilo, så det er formentlig ikke en kamp, Shaquille O’Neal bør tage op, hvis han nogensinde får chancen.

Basketballspilleren har mange gange imponeret folk med sin højde, når han er blevet fotograferet sammen med andre.

Nedenfor ses Shaquille O'Neal sammen med gymnasten Simone Biles, der blot måler 142 centimer

Sponsoreret indhold