Kendte20. juni 2024

Store ændringer i DR: Skifter værterne ud

Der er stjerner på vej ind og ud af æteren på P4, bekræfter Danmarks Radio
Nu er det afsløret, hvad Anders Breinholt skal lave i DR efter sommerferien.
Nu er det afsløret, hvad Anders Breinholt skal lave i DR efter sommerferien.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Nødradioer revet væk i POWER

Det er store skiftedag hos DR P4.

For når sommerferien er slut, vil flere værter blive skiftet ud.

Det betyder blandt andet et farvel til Cecilie Hother, der netop har afsløret, at hun flytter ud af Danmark.

Konsekvensen er, at hun ikke længere kan være en del af "Det Store Talkshow", der sendes om lørdagen.

Cecilie Hother er fortid på DR.
Cecilie Hother er fortid på DR.
 Foto: Martin Høien

Erstatningen har DR fundet i bornholmske Nanna Nørregaard, der fra 17. august står i spidsen for snakkeprogrammet sammen med David Mandel hver lørdag, når de sammen stiller store spørgsmål til store personligheder.

Dagen efter - 18. august - kommer Anders Breinholt tilbage i DR.

Fremover skal han sammen med, hvad DR kalder "spændende gæster" lave formiddagsradio om søndagen.

Signe Vadgaard får et travlt år - for hun skal både lave radio og tv.
Signe Vadgaard får et travlt år - for hun skal både lave radio og tv.
 Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Også Signe Vadgaard er på vej tilbage til DR, hvor hun hver fredag laver programmet "Happy Hour".

Hun vil samtidig sommeren igennem lavet et program med navnet "Verdens bedste sommer på P4".

Fra 1. juli og fire uger kører Signe rundt i Danmark og sender fra forskellige campingpladser. Hun får under hvert program en kendt medvært, blandt andre Jesper Nøddesbo og Esben Dalgaard.

Signe har i øvrigt udsigt til et travlt år, da hun også skal være vært på Viaplays Premiere League-udsendelser.

Sponsoreret indhold