Kendte15. september 2022

Stort galleri: De kendte strømmede til Aarhus-eksborgmesteren Thorkild Simonsens bisættelse

Torsdag eftermiddag blev Thorkild Simonsen bisat i Aarhus Domkirke
Der er flere prominente gæster til Thorkild Simonsens bisættelse.  
Der er flere prominente gæster til Thorkild Simonsens bisættelse.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flere hundrede mennesker mødte op for at sige farvel en sidste gang.

Thorkild Simonsen var en dybt respekteret borgmester i det aarhusianske.

Og derfor kom det ikke bag på nogen, at så mange mennesker mødte op.

Heriblandt var der flere prominente navne, som også ville hædre den tidligere borgmester en sidste gang.

Thorkild Simonsen bisættes

Det er Aarhus' bykonge og "hele byens bedstefar", der torsdag eftermiddag bliver taget afsked med i Aarhus Domkirke, hvor den tidligere socialdemokratiske borgmester Thorkild Simonsen bliver bisat.

For de 15 år, hvor Thorkild Simonsen var borgmester, faldt sammen med, at Aarhus fandt sig selv, fandt sammen, voksede og vandt selvtillid.

Det siger kongelig konfessionarius og biskop Henrik Wigh-Poulsen i sin tale under ceremonien.

Thorkild Simonsen, der foruden socialdemokratisk borgmester har været indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens (S) regering, døde 4. september.

Han blev 96 år.

Thorkild Simonsen er efter sin død blevet kaldt "et ikon" for Aarhus, blandt andre af den nuværende borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S).

Thorkild Simonsen var en del af lokalpolitik i Aarhus i flere årtier.

I 30 år - fra 1966 til 1997 - sad han i byrådet i Aarhus. I 15 af dem var han borgmester for kommunen.

Det var blandt andet, mens Thorkild Simonsen var borgmester, at kunstmuseet Aros blev opført. Han har også været en drivkraft bag opførelsen af Musikhuset Aarhus.

Sponsoreret indhold