Kendte21. august 2019

Stort tab til Christina Roslyng og Lars Christiansen

Den tidligere håndboldstjerne Lars Christiansen er omsider sluppet af med villaen i Kolding.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lars_christiansen_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Alt kan sælges, bare prisen er rigtig.

Og i flere år var prisen på Lars Christiansens 113 kvadratmeter store villa i Kolding for høj.

I 2013 forsøgte den nu 47-årige tidligere håndboldspiller første gang at sælge ejendommen, der har fjordkig.

Dengang stod der 4.365.000 kr. på prisskiltet.

Som årene gik, blev prisen justeret nedad, og forleden lykkedes det Lars Christiansen at finde et par, der nu har betalt 3,3 mio. kr. for huset.

Det er langt under de 3.925.000 kr., som Lars Christiansen i 2010 betalte for nøglen til det hvide hus. Dermed rammes den tidligere landsholdsspiller af et tab på 625.000 kr. plus honorar til ejendomsmægleren.

Lars Christiansen og hustruen, Christina Roslyng, bor i dag i Juelsminde.

Sponsoreret indhold