Stortalentet, der blev fældet af egne dæmoner: Sådan husker vi Hugo Helmig  

Over en weekend i oktober sidste år måtte Hugo Helmig trække stikket på den kometkarriere, som han var så godt i gang med.

Faktisk var det slet ikke sikkert, at han ville vende tilbage til musikken, bekendtgjorde han gennem sit daværende pladeselskab.

Han havde ikke fået bugt med angsten. Den samme diagnose, der tidligere i hans ganske korte liv havde sendt ham ud i et kokainmisbrug.

I dag afslørede hans far Thomas Helmig de tragiske nyheder: Hugo Helmig mistede livet onsdag den 23. november i en alder af bare 24 år.

Privat kæmpede han med dæmonerne, men udadtil – ikke mindst på grund af sin musikalske kunnen, tusindvis af trofaste fans og succesen med at ryste sig ud af faderens skygge – så alt ud til at køre.

Hans stemme røg i rotation på de danske radiokanaler, da han i 2017 smed debutsinglen ”Please Don’t Lie” på gaden. Umiddelbart efter hittet fik han sit folkelige gennembrud, da han medvirkede i DR-serien ”Hugo og Helmig”.

Her var det dog ikke hans egne kunstneriske meritter, men hans familiære forbindelser, der var i fokus.

Men Hugo spildte ikke tiden herefter. Både det første og det efterfølgende hit ”Wild” nåede til de tyske hitlister, mens han på stort set samtlige danske radiostationer var såkaldt ”uundgåelig”.

Hans debutalbum ”Juvenile” blev af Gaffa kaldt for en ”overraskende stærk debut” i en firestjernet anmeldelse.

I fars fodspor - ved et tilfælde

Som regel snakker man om, at den slags musikalske præstationer ikke kommer uden målrettet slid og årevis med afslag. Men for den unge Helmigs vedkommende er vejen ind i musikken langt mere tilfældig end planlagt.

I et interview med DR fortalte han i 2020, at han gerne undgik at ende i samme branche som sin mor Renée Toft Simonsen – der er tidligere fotomodel, forfatter og psykolog – men heller ikke popmusiker som faren Thomas, var noget, han havde lyst til at blive.

Han var interesseret i fodbold og piger. Og så ville han gerne være marinebiolog, selvom han ”ikke vidste en skid om havet”, som han sagde.

Men efter et år på musikefterskole og siden musikhøjskole var der noget, der ændrede sig for Hugo. Han fandt et makkerskab med sangskriveren Emil Falk, og på en brandvarm sommerdag ramte de pludselig en melodi sammen.

En melodi med utvivlsomt hitpotentiale.

At lyve for sig selv

For denne ”Please Don’t Lie” ramte noget i tidsånden. Med en stemme, som han selv har beskrevet som påvirket af "de fede”, som han røg på det tidspunkt, sang Hugo Helmig om ”det der sociale medie-shit”.

- Den handler om det der med at lyve for sig selv og sine omgivelser via sociale medier. Det er en usikkerhed, jeg selv har haft. Jeg har tænkt meget over, at jeg skulle være på en bestemt måde for at passe ind, fortalte han til DR.

I 2019 tog Hugo Helmigs liv en uventet og drastisk drejning.

Dengang var han 20 år. Og så vågnede han op i en fængselscelle, efter han i en kokainrus var blevet anholdt af politiet i hjembyen Aarhus.

Han blev siden sendt i behandling, og fortalte efterfølgende ærligt om det jerngreb, som stofferne i store dele af hans liv havde haft på ham.

Allerede som 12-årig var han begyndt at ryge sig skæv for at dulme sine usikre sider, fortalte han i P3-podcasten ”Hvem er Hugo Helmig”.

Ryddede kalenderen efter kokainepisode

På en radioturné i Tyskland blev selvværdet dårligere og dårligere, og Hugo begyndte af ”selvmedicinere” for at få bugt med tankerne.

Da han vendte hjem for at spille danske sommerjobs, gik han fra hash til kokain. Og efter koncerten i Aalborg, gik det galt.

- Jeg troede, at hele min familie og min kæreste var imod mig. Jeg havde siddet alene, var i en dårlig periode, og så løb jeg ud på gaden for at lede efter dem alle sammen. Jeg ved ikke, hvad jeg ledte efter. Min mor syntes, jeg var ude af kontrol, så hun ringede til politiet. De kom – og det lyder meget skørt – men jeg troede, politiet var hyret. Jeg var jo skør, sagde han.

Resten af hans danske turné blev aflyst. Resten af Hugos kalender for 2019 blev ryddet.

I marts 2020 lod Hugo Helmig endnu engang til at være nået op til overfalden.

Han udgav minialbummet ”Lulu Vol. 1”. Det var efterreaktionen på en mørk periode med angst, afvænning og ensomhed.

Nu var det udelukkende coronakrisen, der stod i vejen mellem Hugo og det store genstart af karrieren.

Og det var da også denne altudslettende pandemi, der satte en stopper for den helt store familiefest, som han og farmand Thomas skulle have haft på Roskilde Festival i 2020, men Hugo nåede dog at brilliere på danske scener.

I fjor tog Hugo Helmig nemlig turen rundt i sommerlandet. Og det var med stjerner hængende efter sig, for anmelderne var begejstrede for hans sceneshows og evner til at fyre en gedigen popfest af.

Thomas Treo fra Ekstra Bladet skrev, at det både kunne ses og høres på Hugo Helmig, at han mente det, da han fra scenen bedyrede to karakteristiske ting, når man nu engang er en kunstner, der bruger livets mol i sin ellers opløftende hits.

- Jeg har aldrig haft det bedre, sagde han, ligesom han indrømmede:

- Man skriver en masse gode sange, når man har det skidt.

50 minutter brugte Hugo på at minde det fremmødte publikum på den københavnske ØreSound Festival om, at han kunne noget ”ganske særligt på den danske popscene,” som det lød i anmeldelsen.

Arbejdede videre på trods af mørket

Men så krøb efteråret atter ind i Hugos hjerte.

Da han kapitulerede i oktober 2021, var det for at fokusere på sit mentale helbred, og han indstillede karrieren på ubestemt tid.

- Angsten er lige nu så voldsom, at jeg på ingen måde kan gennemføre min planlagte turné, og jeg har også indset, at jeg må stoppe karrieren helt, hvis jeg skal have fikset det, der er gået i stykker indeni mig, fortalte han.

Mens fans stadig rastløst ventede på ny musik fra den sprudlende sjæl, der var Hugo Helmig, ledte han videre efter lyset på de mørkeste dage.

Musikken arbejde han ifølge sine sociale medier ivrigt videre på, men dæmonerne havde stadig et fast greb om ham, da han for lidt over to uger siden indrømmede, at han havde forsøgt selvmord.

Det lykkedes ham aldrig at vriste sig fri. Og onsdag den 23. november - på en af de mørkeste novemberdage - slukkede Hugo Helmigs stjerne.