”Stranger Things”-stjernen Brett Gelman er blevet hemmeligt gift med Ari Dayan

LÆS OGSÅ: Realitystjerne bekræfter brud
”Stranger Things”-skuespilleren har officielt fået ring på fingeren.
Eller, det har han faktisk haft i snart et år!
Det skriver People.
Den 48-årige skuespiller blev gift med sangeren og skuespilleren Ari Dayan 22. juni 2024.
Brylluppet, som People eksklusivt har billeder fra, fandt sted i Villa Lena i Toscana.
Her havde Brett Gelman og Ari Dayan inviteret 75 gæster til den store kærlighedsfest.
- Vi ønskede, at fejringen skulle være vild og intim med vores nærmeste og kæreste. Det var den bedste udstrømning af kærlighed, som vi har oplevet. Brett græd mere den weekend, end hele hans liv tilsammen, siger Ari Dayan.
Brett Gelman, som spiller Murray Bauman i ”Stranger Things”, og Ari Dayan blev forlovet i april 2023.
Og selvom ægteparret har været særdeles dygtige til at skjule, at de blev gift for snart et år siden, har Ari Dayan sidste år måske afsløret lidt fra bryllupslokationen.
For 15. maj delte hun en video, hvor hun filmer fra en villa i Toscana.
Dengang skrev hun, at hun lige havde købt villaen, men det skal måske forstås som en joke, når det lige er blevet afsløret, at deres bryllup altså blev holdt i Italien.