Kendte7. juli 2022

"Stranger Things"-stjernen David Harbour taler ud om voldsomt vægttab

Han gør det ALDRIG igen, understreger han
Her ses David Harbour i rollen som Jim Hopper i henholdsvis sæson tre og sæson fire.
Her ses David Harbour i rollen som Jim Hopper i henholdsvis sæson tre og sæson fire.
 Foto: Netflix

Hvis man er trofast fan af Netflix-serien "Stranger Things" og dermed har set alle sæsoner hidtil, så ved man, at en af hovedrolleindehaverne har gennemgået en bemækelsesværdig transformation.

Skuespilleren David Harbour ser nemlig markant skarpere ud i kanterne i den seneste sæson, end han gjorde i de første tre sæsoner.

Og det er der en god årsag til.

Hans karakter, sheriffen Jim Hopper, bliver nemlig taget til fange i en russisk fængselslejr, hvor han bliver tortureret, sultet og tvunget til hårdt fysisk arbejde - og det er som bekendt noget, man taber sig af.

Derfor måtte David Harbour gennem en brutal træningslejr og et stort vægttab for at gøre serien og hans karakter mere troværdig.

Og det har været en hård omgang, fortæller han nu til magasinet GQ. Det skriver Too Fab.

I interviewet fortæller den 47-årige "Stranger Things"-stjerne blandt andet, at han tabte sig omkring 37 kilo mellem optagelserne til sæson tre og sæson fire.

Vægttabet tog ham godt og vel otte måneder og er resultatet af en periodisk fastekur, styrketræning og en masse pilates.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er tydeligt at se David Harbours vægttab mellem de to sæsoner.
Det er tydeligt at se David Harbours vægttab mellem de to sæsoner.
 Foto: Ritzau Scanpix/MEGA

Vægttabet er dog ikke noget, David Harbour ønsker at gentage, understreger han og fortæller, at han faktisk allerede er tilbage til samme vægt igen.

- Jeg vejede 270 pund (123 kilo, red.) i sæson tre, og da vi skød sæson fire, vejede jeg omkring 190 pund (86 kilo, red.), men jeg tror aldrig, jeg gør det igen, siger han og fortsætter:

- Jeg har en julemandsfilm på vej i december, så jeg har taget det hele på igen. Så ja... nej, aldrig igen.

David Harbour understreger videre, at hvis han nogensinde skal spille en rolle, der kræver, at han er tyndere og mere veltrænet end nu, så hælder han til at bruge proteser og makeup i stedet.

Dette blev også benyttet i den seneste sæson, da der skulle vises flashbacks af Sheriff Hopper fra perioderne, inden han blev taget til fange, og hvor han altså havde mere guf på sidebenene.

Sponsoreret indhold