Striden fortsætter efter nye oplysninger: - Fræk som en slagterhund
I kølvandet på SE og HØRs afsløring af, at Familieretshuset har afgjort, at hun ikke skal have penge af Karsten Ree efter skilsmissen, har forsidefruen været ude at fortælle, at hun har Fogedrettens ord for, at hun ikke skylder rigmanden penge.
Men det er ikke korrekt, oplyser Ree-familien til SE og HØR via deres kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard.
-Vedrørende sagen i Fogedretten fra december sidste år, så handler det om, at Janni havde udtalt til et medie, at hun ikke anerkendte det her gældsbrev. Det vurderede Karstens advokater muligvis var en misligeholdelse af gældsbrevet, og derfor spurgte vi Fogedretten, som afgjorde, at gældsbrevet er gældende til indfrielse i 2033, men at Jannis udtalelser ikke udgjorde en misligeholdelse og at gælden derfor ikke kan kræves indfriet før 2033, siger Sune Aagaard til SE og HØR.
Det betyder, at Janni altså ifølge Fogedretten skylder Karsten penge, hvilket var en sejr til Karsten, mens Janni fik den sejr, at hun ikke skal betale gælden før om ni år.
Han kan bare komme an
Til SE og HØR fortæller Janni Ree nu, at det er korrekt, at hun ikke anerkender gældsbrevet.
- Fogedretten var ikke enig med Karsten i, at det sølle stykke papir kunne medføre, at jeg skal betale ham en krone i dag, siger Janni Ree og forsætter:
- Karsten er fræk som en slagerhund, og vil altid forsøge at vride penge ud af folk. Det er hele den her sag et glimrende eksempel på.
Ifølge Fogedrettens afgørelse, er det først om ni år, at Janni Ree skal betale pengene tilbage.
- Hvad han måtte finde på i 2033 må tiden vise. Han kan bare komme an, siger Janni Ree.
Skylder stadigvæk penge
Hvor stort et beløb sagen drejer sig om, vil ingen af parterne oplyse, men Janni selv har været ude at fortælle, at det drejer sig om mere end en million kroner.
- Det er ikke et ubetydeligt beløb, nøjes Sune Aagaard med at fastslå.
Ifølge SE og HØRs oplysninger skyldes en del af gælden, at Karsten betalte for sagsomkostningerne i forbindelse med Janni Rees tidligere retssag.
Karsten og hans familie gik med til, at hun først skal betale det store beløb efter ti år, hvilket nu er nede på ni år.