Kendte10. oktober 2023

Sufjan Stevens springer ud og dedikerer nyt album til afdød kæreste

Musikeren mistede i foråret sin kæreste, og har siden da selv haft alvorlige helbredsproblemer. Det er første gang, han kommenterer på sin egen seksualitet
Sufjan Stevens performs "Mystery of Love" from the film "Call Me By Your Name" at the Oscars on Sunday, March 4, 2018, at the Dolby Theatre in Los Angeles. (Photo by Chris Pizzello/Invision/AP)
Sufjan Stevens mistede i april sin kæreste og bedste ven, Evans Richardson. Nu er musikeren klar til at udgive ny musik, og dedikerer sit nye album "Javelin" til sin afdøde partner.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Det er mange gode grunde til at udgive et album, når man er musiker, men prisen for den mest sympatiske grund tager singer-songwriteren Sufjan Stevens.

Han mistede sin kæreste i april, hvilket han ikke fortalte offentligt dengang. I stedet har han ventet til nu, hvor han er klar med ny musik.

Det skriver news.com.au.

På Instagram fortæller han om tabet af sin partner, og tankerne bag sin nye musik.

– Dette album er dedikeret til mit livs lys, min elskede partner og bedste ven. Han var en af de sjældne og smukke mennesker, man kun finder én gang i livet. Elsket, fejlfri og fuldstændig fantastisk på alle tænkelige måder, skriver Sufjan Stevens.

Det er første gang Sufjan Stevens kommenterer på sit eget forhold og seksualitet. Det fremgår ikke af opslaget, hvad musikeren 43-årige kæreste døde af.

Dødsfaldet er til gengæld ikke Sufjan Stevens’ eneste nedtur i år. Sidste måned blev han ramt af den autoimmune sygdom Guillain-Barrés syndrom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne.

Det har betydet, at singer-songwriteren ikke er i stand til at gå. Han er lige nu i gang med genoptræning, efter at være blevet udskrevet fra hospitalet i september.

Mange vil sikkert kende Sufjan Stevens, som musikeren bag soundtracket til filmen ”Call Me by Your Name”. ”Mystery of Love” blev nomineret til en Grammy Award for "Bedste sang skrevet til en film" og har flere end 430 millioner afspilninger på Spotify.

Sufjan Stevens’ nye album ”Javelin” er allerede nået til Danmark. Blandt andet har Soundvenue haft det til gennemlytning, hvilket kastede hele fem stjerner af sig.

– Efter nogle ekskursioner ud i elektroniske og ambiente universer er Sufjan Stevens tilbage med en række inderlige sange inden for den storslåede indie-folk, som han mestrer til perfektion, og som har gjort ham til en af de største sangskrivere på denne side af årtusindskiftet, skriver mediet blandt andet.

48-årige Sufjan Stevens debuterede med sit første album i 2000 og slog for alvor igennem fem år senere med albummet ”Illinois”.

Sponsoreret indhold