Kendte2 timer siden

Supermodellen Georgina Cooper døde kort efter bryllup: Nu er dødsårsagen afsløret

Nu er der nyt om topmodellens tragiske død
Georgina Cooper mistede livet på en ferie i Grækenland. 
Georgina Cooper mistede livet på en ferie i Grækenland.
 Foto: CAMERA PRESS/ Anthea Simms

- Jeg kan bekræfte skønne Georgina Coopers død. Hun var noget helt særligt. Hun vil blive savnet af mig og mange andre, siger han.

Sådan lød ordene fra supermodellens agent, Dean Goodman, efter det tragiske dødsfald tidligere på måneden.

Nu er der så nyt om dødsfaldet. En talsperson fortæller ifølge Daily Mail årsagen til den alt for tidlige død.

- Hun døde af skrumpelever og indre blødninger, efter at hendes organer svigtede, lyder det.

- Ligsynsmanden konkluderede, at der ikke var behov for en obduktion, da hendes sygehistorik var velkendt, lyder med det hentydning til Coopers helbred, der siden covid19-pandemien havde været nedadgående.

Dødsfaldet skete, efter supermodellen kollapsede på den græske ferieø Kos. Hun blev efterfølgende fløjet til et hospital på Kreta, hvor hun lå på intensivafdelingen i fem dage, inden hun døde.

Georgina Cooper blev blot 46 år.

I sommer blev hun gift med partneren Nigel.

Sponsoreret indhold