Kendte23. april 2019

Surf og ridning: Christopher og kæresten på romantisk ferie

Hitmageren Christopher nyder lige nu en velfortjent ferie sammen med sin forlovede, Cecilie Haugaard. Nuddelhårscharmøren ligger dog ikke på den lade side på sin ferie, som indtil nu både har budt på bølger og hesteryg
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20170628_wen_-_roskilde_45.jpg
 Foto: Aller Media

Programmet for en popstjerne som Christopher kan ofte være ret så tætpakket. Alligevel har smørstemmen formået at finde fritid til finde sin indre romantiker frem og invitere sin forlovede Cecilie Haugaard med til sydens sol.

Selv om forårsvejret i Danmark vel ikke kunne være bedre, har de to turtelduer plantede deres fødder i det afrikanske land Cape Verde. Men Christopher og Cillemouse spilder ikke tiden på en liggestol.

På Instagram kan man se, at det smukke par foretager sig ting, som vel sagtens kunne være sket i en pladderromantisk Hollywood-film, hvor to unge og smukke mennesker fejrer deres kærlighed.

Det meste af Christopher og kærestens tid bliver brugt på stranden, men det er ikke med drinks og en knap så spændende bog i hånden. De to har nemlig travlt med at surfe og ride på hest.

Artiklen fortsætter under billedet...

Model og blogger Cecilie Haugaard har lagt et billede op på Instagram, hvor hun og Christopher står med hver deres surfbræt. Og med deres perfekte kroppe ligner de to nogen, som aldrig har lavet andet end at ride på bølgen blå.

Men kigger man over på smørstemmen med nuddelhårets Instagram-profil, bliver man dog hurtigt overbevist om, at han kan andet end at synge kærlighedssange og sure.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fordi selvfølgelig kan en kvindebedårer af guds nåde håndtere en hest i fuld firspring, mens han har bølgen blå bag sig. Der må sidde mange kvinder derude, som lige nu misunder Cecilie Haugaard lidt mere end normalt.

Bryllup til sommer

Tilbage i september afslørede Christopher og Cecilie, at de snart tager steppet op og kalder sig mand og kone. En lille måned senere aflagde hitmageren så et visit i "Vild med dans", hvor han selvfølgelig åbnede op om det kommende bryllup.

- Der er ikke nogen dato endnu, men vi håber på at få en dato næste sommer, sagde en tydeligt lykkelig Christopher.

Generelt strålede hitmageren af lykke, da snakken faldt på hans forlovede og elskede "Cillemouse".

- Lige nu nyder vi bare at være i den der kærlighedsboble, hvor det lyder lidt skørt at kalde hinanden mand og kone, grinede den populære smørstemme, som har en smule svært ved at forholde sig til, at han og Cecilie faktisk skal giftes.

Med forårsvejrets solrige indtog kan man for alvor mærke, at sommeren er på vej. Og det betyder også, at Christopher snart skal se kommende brud gå den lange vej op ad kirkegulvet. Hvor og hvornår ved vi desværre ikke.

Se Christopher fortælle om brylluppet i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold