Suri Cruise og Toby Cohen går fra hinanden: Det varede kun en sommer
LÆS OGSÅ: Tom Cruise efter år uden datteren: Kæmper for Suri
Det var tilsyneladende kun en sommerforelskelse mellem Suri Cruise og Toby Cohen.
Selv om de tilbage i sommer bestemt ikke var blege for at vise deres kærlighed for offentligheden, så er det nu helt slut mellem dem.
Det skriver DailyMail om det tidligere par, der stod frem tilbage i juni, hvor Tom Cruise og Katie Holmes´ datter tog musikerkæresten med til galla på skolen.
Ifølge mediets kilde er det tidligere par dog ikke længere i kontakt - blot to måneder efter romancen blev offentliggjort.
- De er i øjeblikket ikke i kontakt, men hun har ikke nogle dårlige ting at sige om ham, siger kilden og forsætter:
- Da hun startede i skole, og de begge tog hver til sit, vidste hun, at hun havde taget den rigtige beslutning.
De har derfor sat et afsluttende punktum i deres romantiske relation.
Det virker dog ikke til, at begge parter er tilfredse med beslutningen, hvis man spørger kilden tæt på kendisserne.
Meget tyder nemlig på, at ekskæresten Toby Cohen for alvor har fået sit hjerte knust af Tom Cruises datter, Suri.
Siden bruddet har han delt flere videoer på sin TikTok-profil om kærlighed og tab.
Allerede to måneder efter kjoleballet afsluttede parret romancen - kort tid inden de begge skulle på college.