Sus Wilkins og Nicklas Bendtner gør det sammen: Er modeller for trendy sportstøj
LÆS OGSÅ: Sus Wilkins forkæler Bendtner: Kage, kåbe og Koan
Hun er model. Han er tidligere sportsstjerne.
Derfor virker det da også som det perfekte match, at Sus Wilkins, 34, og Nicklas Bendtner, 36, nu kombinerer deres verdener.
Det trendy sportsbrand 7 DAYS Active afslører i hvert fald på sin Instagram story, at det celebre par er ansigter for deres kommende SS24-kollektion.
I en story står parret blandt andet og poserer i matchende læderdress, mens Sus i et andet antræk sidder overskrævs på sin amour, mens fotografen knipser løs.
Billederne bliver taget i træningslokalerne hos Butcher's Lab, hvor Bendtner er fast gæst.
Således har den tidligere boldflab afsløret, at han pumper jern med kendiskollegaen Ankerstjerne i de trendy træningslokaler i Kødbyen i København.