Sus Wilkins suser ind på den lange liste: Her er Nicklas Bendtners mange scoringer
30 mål i den rød/hvide trøje.
47 mål for Arsenal, 35 mål for Rosenborg og sammenlagt 117 scoringer i klubkarrieren.
35-årige Nicklas Bendtner har ikke haft problemer med at score mål i fodboldkarrieren, og uden for banen har Bendtner heller ikke haft problemer med at sikre sig flere smukke scoringer.
Nu prøver SE og HØR at give dig en nogenlunde kronologisk rækkefølge over Nicklas’ erobringer uden for banen.
Amy Bruce
I 2006 blev en 18-årig Nicklas Bendtner udlejet til Birmingham i næsten et år.
Birmingham-spillerne havde et sjovt væddemål om, hvem der kunne score træner Steve Bruces datter, Amy Bruce.
Her trådte Bendtner til, tog chancen, og endte med at vinde væddemålet og score Amy Bruce. Selvom han blev lidt glad for hende, knuste han senere trænerens datters hjerte.
Susan K
To år senere druknede den daværende landsholdsangriber et nederlag med Danmark på Sams Bar i København. Her sang han karaoke med den daværende ”Paradise Hotel”-babe Susan K.
Caroline Fleming
En af de lidt mere ”seriøse” scoringer fra samlebåndet.
Forholdet mellem Nicklas Bendtner og den 13 år ældre tv-baronesse begyndte i 2009, men de gik fra hinanden i 2011.
De nåede dog at få sønnen Nicholas sammen i 2010.
Ditte Hapel
Den tidligere ”Robinson”-deltager delte en hed stund med Nicklas Bendtner i 2011.
Bendtner og brunetten: Her havde de sex
Julie Zangenberg
Det er ikke mange af klubberne i karrieren, hvor Nicklas Bendtner har spenderet adskillige år.
Sådan har det egentlig også været med damerne, men Julie Zangenberg er et af de længere forhold.
Julie og Nicklas havde en lille pause i 2014, men de nåede ellers at danne par fra 2011 og frem til 2016.
”Weekendpiger”
Nicklas Bendtner har i bogen ”Begge sider” forklaret, at han til tider har set en håndfuld forskellige damer på samme tid.
I 2016 var Justin Bieber forbi Parken for at give koncert, og her skulle festglade Bendtner med.
Selvfølgelig med vedhæng, og det blev denne gang den brasilianske model Ana Carolina Jorge, som altså var en af Bendtners ”weekendpiger”.
Flere af pigerne blev fundet via Instagram eller datingapps, og de skulle både være fra Australien, København, Milano, Los Angeles og Sverige.
Newzealænderen Reanin Johannink har Bendtner tidligere kaldt ”weekendpigen” Reanin Johannink som en ”vildbasse af en newzealænder”.
Natasja Madsen
Fra 2017 – 2019 boede Nicklas Bendtner i Norge og tørnede ud for Rosenborg.
Her flyttede den dengang 19-årige danske modelbabe Natasja Madsen med.
Nicklas og Natasja mødte hinanden i foråret 2017, flyttede sammen i Norge i efteråret 2017, men allerede i 2018 var de fortid.
Philine Roepstorff
Endnu et år, endnu en model.
Philine Roepstorff og Nicklas Bendtner gjorde forholdet officielt i 2018.
Parret var mildest talt meget igennem.
Fra en voldsom episode med en taxichauffør, hvor Bendtner endte med en dom på 50 dages ubetinget fængsel for vold, til deres helt eget tv-show ”Bendtner og Philine”.
Ligesom med forholdet til Natasja Madsen, havde Nicklas Bendtner svært ved at holde sig til en pige, da han var i forhold med Philine.
Clara Linnea Wahlqvist
Imens den i dag 35-årige Bendtner bliver ældre og ældre, bliver pigerne i livet yngre og yngre.
Clara Linnea Wahlqvist blev også vist frem i ”Bendtner og Philine”.
Til november er det et år siden, at Clara og Nicklas udvidede deres lille familie.
Men på dagen hvor SE og HØR kunne bringe historien om Nicklas Bendtner og Sus Wilkins, har Linnea Wahlqvist meldt ud, at hun ikke længere danner par med Bendtner.
Både Bendtner og Wahlqvist har onsdag dog stadig billeder med hinanden på Instagram, ligesom Clara fortsat følger mor Joan Bendtner.
Den svenske model delte også en TikTok for to dage siden, hvor hun står i Bendtners hus og laver mad.
De mange mystiske piger
Langt fra alle af Bendtners scoringer har været fremme i offentligheden.
Et par gange er han selv blevet spottet med ukendte kvinder i nattelivet, og i bogen ”Begge sider” fra 2019 har Nicklas Bendtner også beskrevet flere saftige historier.