Kendte8. februar 2024

Sus Wilkins taler for første gang om Bendtner: Det har været overvældende

For første gang gik Sus Wilkins med til at tale om kæresten Nicklas Bendtner, da de i dag dukkede op på den røde løber til EchoPrisen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Da SE og HØR mødte Sus Wilkins og Nicklas Bendtner på den røde løber til EchoPrisen, var det første gang, hun sagde ja til at tale om sin nye fodboldkæreste. Se hele interviewet her!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: SUS OG BENDTNER STIKKER AF FRA PRESSEN

Ordene har været knappe fra Nicklas Bendtner og Sus Wilkins, siden SE og HØR kunne afsløre deres spirende romance i september.

Så sent som i går spurtede kendisparret forbi pressen, da Bendtner selv havde inviteret samtlige danske medier til premieren på dokumentaren om ham selv.

Men i dag er parret sammen til EchoPrisen, og her er humøret bedre og snakkelysten større - i hvert fald for den ene del af parret.

I hvert fald stillede Sus smånervøs op til interview, da SE og HØR mødte hende og Bendtner, som dog tog flugten.

- Jeg har det godt. Jeg er glad og forelsket, jubler Sus på den røde løber.

Nicklas Bendtner, Sus Wilkins
Nicklas Bendtner og Sus Wilkins har knap nok været kærester i et halvt år, og de er stadig stormende nyforelskede.
 Foto: Hanne Juul

Opmærksomheden omkring Danmarks nye hotteste kendispar har været enorm, og det har ikke været nemt for Sus at håndtere, som jo nærmest trådte direkte ud af ægteskabet med Freja Kirk og ind i et forhold med Bendtner.

- Det har været overvældende, også når man lige er blevet skilt, men det føles rigtigt. Freja er et godt sted og jeg er et godt sted, så det er dejligt, siger Sus.

Fodboldflaben og skuespillerskønheden har fart på. Forleden kunne SE og HØR afsløre, at parret har købt lejlighed sammen i København til knap 10 millioner kroner.

- Når det føles rigtigt, må man jo handle på det. Det er min indstilling til livet i hvert fald, siger Sus om det hæsblæsende tempo, hende og Bendtners forhold kører i.

Hvordan det lykkedes Danmarks mest omtalte fodboldpensionist at score Sus Wilkins, spurgte vi hende selvfølgelig også om.

- Det holder jeg for mig selv, men jeg er faldet for det hele, svarer Sus.

Sponsoreret indhold